2. Brigades øvelsesenheder kæmper det bedste, de har lært i Oksbøl. Efter en succesfuld nedkæmpning af en luftlandsætning forbereder bataljonen et angreb mod fjender, der er gået i land ved kysten. Angrebet indledes med en skarp artilleribeskydning.

Morgenfreden omkring Tyskerstillingen i det nordlige Oksbøl-terræn blev afbrudt af heftigt skyderi, da enheder fra 2. bataljon fra Gardehusarregimentet (II/GHR) nedkæmpede et kompagni landsat fra luften. Nedkæmpelsen af kompagniet var en overkommelig opgave for bataljonen, der i øvelsens anledning består af et infanterikampkøretøjskompagni, en kampvognseskadron og et motoriseret infanterikompagni.
     Da de sidste fjender blev dømt ´nedkæmpet´ af kampdommerne, kunne II/GHR vende blikket mod den næste opgave: at rykke i beredskabsområde med henblik på at forberede indsættelse mod en fjendtlig landsætning fra havet omkring Kallesmærsk Hede. Man kan - med en vis portion humoristisk sans - undre sig over, at fjenden fortsætter med at gå i land her, når man tænker på, at hæren gennem årtier har trænet at smide dem tilbage i havet i netop det område.

Vanskelig opgave
     Mens soldaterne i enhederne kommer til kræfter og reorganiserer i beredskabsområdet, planlægger bataljonens stab den opgave, der venter forude.
     Som den næste kampoperation skal II/GHR lave et angreb gennem egne linjer for at nedkæmpe en fjendtlig landsætning fra havet ved stranden omkring Kallesmærsk Hede. Øvelsesteknisk holder en bataljon fra 1. Brigade de landsatte styrker tilbage, indtil II/GHR kan komme ind nordfra og nedkæmpe styrken.
     Angreb gennem egne linjer er en svær disciplin, der kræver megen koordination mellem de to enheder. I militær henseende er det i sig selv vanskeligt, når to enheder opererer i det samme område.
     Men et angreb gennem egne linjer tilføjer både ekstra besværligheder og fordelagtige muligheder, som man skal tage højde for. På plussiden kan den enhed, hvis område man passerer igennem, give vigtige oplysninger om terrænet og yde støtte med deres våben. Men det øger samtidig risikoen for såkaldte Blue-on-Blue hændelser, hvor styrker fra egne enheder beskyder hinanden.
     Netop arbejdet med at undgå Blue-on-Blue er en af de ting, som 2. Brigade prioriterer at få ind i den kampeksercits, som de underlagte enheder skal mestre. På store øvelser af denne art bliver der skabt en ramme, hvor der kan trænes med faktorer, som bataljonerne ikke kan træne så godt i andre sammenhænge.
     Kampsoldaterne får under øvelsen erfaring i at træne samarbejdet med både de direkte og indirekte skydende våben, ligesom elementer som minefelter, andre fjendtlige opstillinger og direkte koordination med støtteenheder giver et godt og brugbart udbytte for deltagerne, som de kan bruge i den kommende tjeneste.

Ildforberedelsen integreret
     Under 2. Brigades øvelse er alle hærens våbenarter repræsenteret. Det giver mulighed for at træne nogle taktiske elementer, som man sjældent har mulighed for at øve hjemme i garnisonen. Et af de elementer er ´ildforberedelsen´, som er den kraftige beskydning af fjenden, som normalt går forud for ethvert angreb. Artilleriet er en vigtig aktør i netop den fase af kampen.
     1. Ildstøtteafdeling fra Danske Artilleriregiment deltager i brigadeøvelsen med blandt andet artilleriobservatører ved de indsatte enheder, og afdelingen gennemfører senere på ugen en skarpskydning med deres selvkørende haubitser M109A3 på Kallesmærsk Hede.
     Den skarpskydning er integreret i øvelsen, så soldaterne fra II/GHR får mulighed for at få et indtryk af den ildstøtte, der ville en naturlig del af et angreb mod en fjendtlig landsætning. Når støvet og røgen fra artilleriets 155 mm-granater har lagt sig efter beskydningen, og den skarpe krudtrøg stadig hænger i luften, står soldater og køretøjer fra II/GHR klar til at drøne ned over heden og fjerne de fjender, der måtte have klaret skærene.