Der bliver fortsat uddannet værnepligtige på Varde Kaserne. Og sådan skal det helst fortsætte, mener regimentschefen, der ser store fordele i værnepligten.

To gange årligt - i begyndelsen af hhv. februar og august - kommer ca. 135 unge til Varde for at gennemgå den fire måneder korte 'Hærens Basis Uddannelse', HBU. De fleste er værnepligtige mænd, der iflg. Danmarks grundlov skal lade sig uddanne. Da der ikke er brug for særligt mange, er langt de fleste i praksis frivillige - ligesom de fremmødte kvinder.
     Sådan er det også på landsplan. Og bl.a. en række landspolitikere spørger: Er der så fortsat brug for den tvang, der ligger indbygget i værne-pligten?

Totalforsvaret har ikke behov
     Formelt set er den aktuelle begrundelse for værnepligten er uddanne til Totalforsvaret, dvs. til krise-/katastrofe-beredskab på dansk grund. En række artikler i berlingske i 2008 afdækkede imidlertid, at de aldrig ville blive brugt og at de i øvrigt aldrig ville blive genindkaldt for at vedligeholde uddannelsen.

Praksis fra 2005: Hvervning til international tjeneste
     Praksis vidste sig i øvrigt også hurtigt at være et helt andet: At rekruttere til egentlig militær uddannelse og dermed udsendelse til international tjeneste.
     Det kom frem allerede i 2005, umiddelbart efter at mobiliseringshæren (og Den Kolde Krig) var blevet aflyst af de danske politikere og den nye korte værnepligt på fire måneder var indført. Således skrev en ung netop hjemsendt værnepligtig (ved DAR) i Politiken 13. dec. 2005:
     "Hele uddannelsen [er] bygget op som en hvervecentral".
     Dette forhold blev officielt bekræftet 2. nov. 2007, hvor den også dengang fungerende regimentschef, oberstløjtnant C.D. Møller, under fødselsdagsparaden udtalte:
     "Uddannelsen bliver mere og mere fokuseret på vores internationale opgaver og starter allerede op i basisuddannelsen ved 2. Uddannelsesafdeling. Derfor vil jeg også gerne understrege vigtigheden af en velsmurt "fødekæde" der starter hos de yngste og fortsætter til de operative enheder, skoler og stabe."

Mange militær-folk: Ingen behov for værnepligt
     At hverve til international tjeneste, kan og bør ske på anden vis, har en række militær-folk påpeget i årenes løb.
     F.eks. skrev to forskere fra Dansk Institut for Militære Studier, der er finansieret af Forsvarsministeriet i 2008 en rapport om værnepligt. De konkluderede, at der ingen militære grunde er til at Danmark skal fastholde værnepligten.
     I 2008/2009 blev det også for meget for oberst Jens Christian Lund. Som chef for Prinsens Livregiment i et årti havde han været ansvarlig for uddannelsen af tusinder af værnepligtige, og var grundlæggende en varm tilhænger af værnepligten. Men med den nye brug af værnepligten, burde den stilles i bero, mente han:
     "Der er ikke udrustning til dem; der er ingen befalingsmænd, som de er uddannet sammen med. Jeg tror heller ikke, at nogen inderst inde har regnet med, at vi nogensinde skal indkalde dem."
     I 2009 var han pensioneret og medlem af Folketingets Forsvarsforudvalg for Socialdemokraterne:
     "De værnepligtige bliver jo snydt. Vi burde finde ud af, hvilke folk vi har brug for til forskellige situationer og så uddanne dem til det."

Regeringen vil suspendere værnepligten
     Et lignende ønske om at afskaffe værnepligten, havde det Radikale Venstre haft længe. Derfor blev det en del af regeringsgrundlaget for den nye SRSF-regering i 2011, i skyggen af finanskrisen:
     "Regeringen vil af ressourcemæssige årsager allerede nu drøfte at suspendere indkaldelsen af værnepligtige med forligspartierne."
     En melding, der i militære kredse bl.a. blev støttet af formanden for konstablernes fagforening, Flemming Vinther. Han er sikker på, at det er muligt at rekruttere nok nye soldater, hvis man gør det klart for de unge, at forsvaret er en god arbejdsplads.
     - Det er en falliterklæring, hvis man mener, at man kun kan rekruttere til forsvaret ved at tvinge folk ind, lød det fra Flemming Vinther i oktober.

DAR-chef: Unikt rekrutteringsgrundlag
     Flemming Vinther er tjenestegørende ved Danske Artilleriregiment, og her er regimentschefen af en anden opfattelse. Det fremgik af hans tale til nytårsparolen 2. jan. 2012, hvor han sagde:
     "To gange årligt modtager og uddanner UDDBT ca. 135 værnepligtige/HBU«er, der uddannes m.h.p. enten hvervning til Hærens reaktionsstyrkeuddannelse, eller til at indgå i totalforsvaret efter hjemsendelse."
     "Vedrørende antallet af værnepligtige på kasernen i 2012 ændres dette måske såfremt der gennemføres en politisk beslutning om at suspendere værnepligten.
     Regimentet har i denne undersøgelse givet vores bemærkninger og jeg mener ikke, at det er en fordel at afvikle værnepligten i Danmark.
     Værnepligten er fortsat et unikt og bredt rekrutteringsspor til alle niveauer i Forsvaret. Vi må væbne os med tålmodighed og indtil en eventuel beslutning foreligger fortsætter vi ufortrødent med at uddanne to hold om året."

Suspension: Folketinget afgør - ikke regeringen
     Der er mange tilhængere af værnepligten i militæret, befolkningen og hos borgerlige politikere.
     Værnepligten kan ikke afskaffes uden en ændring af Grundloven, som hele den danske befolkning i givet fald skal stemme om. Folketinget kan imidlertidig godt suspendere den. Dette er ikke en regeringsbeslutning. Derimod skal det aftales i den kreds af partier, der står bag forsvarsforligene. Og det gør alle Folketingets partier, undtagen venstrefløjspartiet Enhedslisten.