Årets medarbejder ved staben



fre. 16. dec. 2011


Kilde: DAR.



Baggrund:
nov. 2011: Regimentsstaben (Stab/DAR)

Staben ved DAR har valgt seniorsergent Jørn Bonne som Årets medarbejder 2011.

Seniorsergent Jørn Bonne blev i dag udnævnt til årets medarbejder ved ST/DAR med følgende begrundelse:

"Seniorsergent Jørn Bonne fremstår som en kompetent og loyal medarbejder, som altid udviser imødekommenhed, overskud og fleksibilitet. Hans åbne, ærlige og lune væsen, sammenholdt med hans rolige og positive fremtoning, bevirker, at han har let ved at samarbejde med alle uanset niveau. Han er fagligt meget kompetent, hvilket, sammenholdt med, at han er hjælpsom af natur betyder at han er en ressourceperson, som mange kontakter for at få støtte hos. Jørn går man aldrig forgæves til.
     Jørn er en dygtig underviser/kommunikator, som på en meget hensigtsmæssig måde evner at inddrage meningsforskelle i sit virke, ligesom han er god til at sammenstille de forskellige meninger til en fælles løsning. Uagtet at Jørn altid har stor fokus på opgaven og løsning af denne, udviser han altid stor respekt for kollegaers individuelle muligheder og formåen. Hans gode evne til at inddrage alle i processen er fremmende for opgaveløsningen.
     I undervisningssituationen besidder Jørn en blændende evne til at motivere og løfte selv de svageste kursister igennem kurserne med et godt resultat. Han har således ofte forlænget sine kurser med en dag, for at få alle op på et tilfredsstillende eller højere niveau. Der er altid 5 minutter i overskud, når kursister henvender sig for at få støtte og vejledning. Ikke kun i undervisningssituationen har Jørn vist sit værd, idet han også i perioder har støttet såvel G3 som G5.
     I artilleriet vil vi fremadrettet komme til at savne Jørns virke, når han ved årsskiftet overgår til Forsvarets Materiel Tjeneste. Til gengæld kan vi glæde os over, at vi tilfører Forsvarets Materiel Tjeneste en dygtig sagsbehandler, som virkeligt er inde i stoffet.
     Afslutningsvis skal lyde en stor tak for den helhjertede indsats for artilleriet, som du har ydet igennem en lang årrække."

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4174-Danske-Artilleriregiment-DAR--aarets-medarbejder-ved-staben.htm.

Tweet