Nul myter - kun virkelighed


Det skal nu kortlægges, hvilke udfordringer kvinder møder på en arbejdsplads som forsvaret.

tirs. 11. okt. 2011


Kilde: Forsvarskommandoen.



Mere om kvinder i artilleriet:
sept. 2011: Vicky - officer og kvinde
man. 5. sept. 2011: Igang fra første dag
man. 2. aug. 2010: Rekordstor andel kvinder på HBU
man. 1. febr. 2010: Kvinder: Fordobling på to år
lør. 29. dec. 2007: Succes med kvindelig mentor

Forsvaret skal også være en attraktiv arbejdsplads for kvinderne. Derfor bliver der nu nedsat tre arbejdsgrupper, ét i hvert værn, der skal undersøge, hvordan forsvaret får flere kvinder til at trække i uniformen og blive på arbejdspladsen.

Myterne om kvinders arbejdsliv i forsvaret trives i høj grad. Men nu skal myterne aflives, og virkelighedens arbejdsforhold for kvinderne frem i dagens lys. For forsvaret vil gerne fastholde og rekruttere kvinder. Derfor nedsætter hvert værn en arbejdsgruppe, der skal kortlægge kvinders muligheder for et godt arbejdsliv i forsvaret.
     - Det er en vigtig del af mangfoldighedspolitikken i forsvaret. Vi skal finde ud af, hvad der er myter og hvad der er realitet, når det handler om kvinders arbejdsforhold i forsvaret, siger specialkonsulent Henrik Sønderskov fra Personelstrategisk Afdeling i Forsvarskommandoen.

Vil kende fakta bag forskellige kulturer
     Hver arbejdsgruppe skal helst bestå af ligelig fordeling af både kvinder og mænd - gerne videnspersoner indenfor området. Hvert værn skal have sin arbejdsgruppe, fordi værnene har forskellig arbejdskultur og forskellige udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse.
     - Der er forskellige udfordringer i de tre værn. Derfor skal vi have et empirisk grundlag, så vi laver tiltag, der passer til virkeligheden, siger Henrik Sønderskov.

Omstilling fortsat i gang
     Ofte er det kvinderne selv, der ikke ønsker fokus på deres køn. De vil bedømmes på deres soldaterevner og ikke deres østrogenspejl. Det forstår Henrik Sønderskov udmærket, alligevel argumenterer han for, at ligestillingsarbejdet i grupperne er enormt betydningsfuldt.
     - Forsvaret er en mandsdomineret arbejdsplads, men det er vigtigt, at vi repræsenterer det samfund, som vi beskytter, siger Henrik Sønderskov.
     Forsvaret vandt i foråret Institut for Menneskerettigheders MIAPRIS. Prisen bliver givet til virksomheder, der både politisk og i praksis fremmer mangfoldighed og ligebehandling.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4139-Haeren-foresatte-myndigheder--nul-myter---kun-virkelighed.htm.

Tweet