Det har været en omvej af den gode slags for premierløjtnant Vicky Willkan-Nøhr at komme frem til videruddannelsestrin 1 på Hærens Officersskole. En ægtemand og tre drenge fik ændret planerne en smule ...

Egentlig ville hun have været flyveleder, dengang hun i 1993 første gang tog den grønne uniform på. En engageret major, hun mødte på et instruktørkursus i badminton, fortalte hende om goderne ved at være i forsvaret, og hun slog til.
     Optagelsen til officersskolen gik uden problemer, og i august 1995 begyndte Vicky Willkan-Nøhr på Hærens Officersskole.
     Som den eneste kvindelige kadet på hendes årgang.
     - Man kunne godt savne noget pigeselskab indimellem. Der var to piger på en årgang ældre end mig og senere kom der en på årgangen under, så helt alene var man ikke.
     Efter de tre år på skolen kom Vicky Willkan-Nøhr tilbage til artilleriet, hvor hun sad som signalofficer, skydeofficer og idrætsofficer. Indtil hendes første søn meldte sin ankomst.
     - Tingene ændrede sig der. Selvfølgelig gjorde de det. Men jeg var ikke klar over, hvor stod indflydelse det ville få, at jeg fik børn.
     Vicky Willkan-Nøhr fik efterfølgende yderlige to drenge, og det ændrede hendes videre karriereforløb.
     - Min karriere kørte jo stadig, men på en anden måde. Jeg blev på et tidspunkt spurgt, om jeg ville være næstkommanderende i et batteri, men på det tidspunkt, var min første dreng seks måneder gammel. Og jeg ville ikke være væk fra ham så meget, som jobbet som næstkommanderende indebar. Havde man spurgt mig inden jeg fik børn, havde jeg selvfølgelig sagt ja.
     Der er absolut ingen fortrydelse at spore ved Vicky Willkan-Nøhr, når talen falder på, hvordan hendes karriere ændrede sig ved, at hun valgte hendes tre drenge og hende daværende mand, der også var officer.
     - Efter at jeg blev mor, og imens børnene var helt små, fik jeg mulighed for at have stillinger, hvor man fortrinsvis havde faste arbejdstider, og kunne gå hjem til fast tid. Samtidig var det stillinger, hvor man kunne få lov til at blive rigtig god til noget, hvis man valgte den indstilling, og det var med den positive vinkel, som jeg valgte at se på det. Så jeg fik jobtilfredsstillelse, og kunne samtidig komme hjem til familien. Efter at børnene blev ældre, er de mere krævende funktioner blevet mulige igen.
     Rent professionelt føler hun ikke, at hun er gået glip af noget ved at vælge børn og familie til, selvom hun kunne se, at hendes klassekammerater fra skolen begyndte at overhale hende både en og to gange i deres videre uddannelses- og karriereforløb. Og til sidst tænkte hun, at ´nu passede det at komme af sted´ på videreuddannelsestrin 1 (VUT-1), der er et et-årigt kursus for at blive kaptajn.
     Undervejs i de mange gode år i forsvaret, oplevede Vicky Willkan-Nøhr at blive skilt fra hendes mand og drengenes far, og er nu enlig mor til de tre drenge. Hele familien bor udenfor Varde, tæt på deres far.
     - Officersskolen har været meget fleksibel omkring mine familiære forhold, og har givet mig mulighed for at passe både familie og uddannelse. Generelt har jeg udelukkende oplevet, at forsvaret er meget fleksibel, når det kommer til at kombinere familielivet og karrieren som kvindelig officer, slutter premierløjtnant Vicky Willkan-Nøhr.