Slut med at indkalde værnepligtige



man. 3. okt. 2011


Kilde: /ritzau/.



Baggrund:
tirs. 3. febr. 2009: Skrap til at hverve folk
lør. 3. jan. 2009: S: Stil værnepligten i bero
søn. 9. nov. 2008: Hvis ballonen går op
søn. 9. nov. 2008: Usikkert om forsvarsreserve kan fungere
lør. 1. nov. 2008: Forskere skyder værnepligten ned
fre. 2. nov. 2007: Værnepligt er en hvervecentral

Det skal være helt slut med at tvinge unge mænd i soldateruniform og forlange, at de aftjener fire måneders værnepligt under fanerne.

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen", der er den officielle slagplan, som landets nye regering sætter sin politiske kurs efter.
     - Regeringen vil af ressourcemæssige årsager allerede nu drøfte at suspendere indkaldelsen af værnepligtige med forligspartierne, hedder det i regeringsgrundlaget under afsnittet "International fred og sikkerhed".

Undersøger værnepligtens fremtid
     Partierne bag forsvarsforliget har allerede besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af værnepligtens fremtid, understreger S-R-SF-regeringen i sit 76-sider lange regeringsgrundlag.
     Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har tidligere slået fast, at de glæder sig over, at værnepligten kan være på vej i graven.
     - Det har vi i mange år ønsket, fordi tiden er løbet fra værnepligten, lød det fra foreningens formand, Flemming Vinther, tilbage i september.

Muligt at rekruttere soldater
     Han er sikker på, at det er muligt at rekruttere nok nye soldater, hvis man gør det klart for de unge, at forsvaret er en god arbejdsplads.
     - Det er en falliterklæring, hvis man mener, at man kun kan rekruttere til forsvaret ved at tvinge folk ind, lyder det fra Flemming Vinther.
     Rent teknisk kan man kun afskaffe værnepligten for stedse ved at ændre grundloven, hvilket er utroligt vanskeligt. Derfor taler partierne, der gerne vil skrotte værnepligten, i stedet om at "suspendere" den.
     Det kan nemlig godt lade sige gøre uden at skulle igennem en grundlovsændring.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4109-Haeren-foresatte-myndigheder--slut-med-at-indkalde-vaernepligtige.htm.

Tweet