Hærværk mod Sydporten



Den ødelagte fotocelle har sat Sydporten ud af drift. 

man. 13. juni 2011


Seneste kilde: JV.



Mere om sikkerhed på Varde Kaserne:
fre. 9. jan. 2009: Tavse om sikkerheden
søn. 4. jan. 2009: De åbne kaserner kan blive fortid
fre. 2. febr. 2007: Vagttjeneste er ikke for sjov
fre. 16. juni 2006: Den fjernbetjente vagt

Benyt hovedvagten, hvis du skal ind på Varde Kaserne. Sydporten er nemlig sat ud af drift efter et hærværk i nat.

Kl. 1.10 i nat begik ukendte gerningsmænd hærværk mod porten ved den sydlige indgang til Varde Kaserne. Bl.a. blev der ødelagt en fotocelle, så Sydporten nu er ude af drift.
     Der er kameraer, der dækker Sydporten, og sagen bliver nu efterforsket.

Krigserklæring?
     Jydske Vestkysten omtaler i dag historien under den dramatiske overskrift "Krigserklæring mod port på Varde Kaserne".
     Avisen undlader dog at spekulere i om gerningsmændene er fra Teleban, der normalt er kendt for mere effektive krigshandlinger, tilmed meget langt fra Danmark.
     Eller om der vitterligt er tale om et simpelt hærværk - dog næppe foretaget af værnepligtige, eftersom seneste hold værnepligtige blev hjemsendt sidst i maj.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4049-Varde-Kaserne--haervaerk-mod-sydporten.htm.

Tweet