Salami-metoden, politik og Sidst i køen har betydet, at Danmark i de senere år har haft travlt med at afvikle sit artilleri. Der behøver tilsyneladende ikke være artilleri i den danske værktøjskasse, når blot det er hos samarbejdspartnere. Vi giver her et overblik over afviklingen af dansk artilleri.

Tilbage i den danske værktøjskasse er der her i begyndelsen af 2011 kun få stumper.
     De skydende pjecer er i det seneste årti i massivt omfang blevet udfaset, og der er fortsat ikke meldinger om, at der faktisk kommer afløsning.
     Luftværns-enhederne blev nedlagt i 2009.
     Målopklaringen er på samme kurs: De ellers højt roste pejle-enheder, ARTHUR, skal nedlægges. De små spionfly, RAVEN, hører dog fortsat under artilleriet.
     Måludpegningen er fortsat urørt, men der kræves ikke længere en artilleri-baggrund for at blive FAC. TACP-enheden kunne derfor underlægges enten Flyvevåbnet eller en infanteri-enhed.
     Regiment og Ildstøtteskole slåes sammen. Antal værnepligtige reduceres årligt fra ca. 500 til ca. 300. 2. Uddannelsesafdeling (UDDAFD) og 3. Førings- og Målopklaringsafdeling (FØ&MLAFD) bliver midlertidigt (måske permanent) sammenlagt.
     For at imødegå det massive dræn af personel på Varde Kaserne, har kasernen i de senere år fået andre opgaver i sit lod. Først og fremmest det militært-civile samarbejde, CIMIC. I 2011 og frem kommer nye ikke-artilleri opgaver, bl.a. PSYOPS, Psykologiske Operationer.

Det seneste tiår: Massiv udfasning af pjecer
     Det helt centrale spørgsmål er naturligvis hvilke artilleri-våben, der er.
     Artilleri har i årtier været en dansk kernekompetence, hvor hæren i forhold til sin størrelse rådede over et stort arsenal af 105 millimeter haubitser - svarende til dem briterne bruger i Helmand - samt trukne og selvkørende 155 mm langtrækkende haubitsere.
     105-millimeter haubitserne blev i 2001-02 foræret til Litauen, de trukne 155 millimeter er skåret op og solgt til Orlas Skrot i Bjerringbro, og de 24 tilbageværende selvkørende haubitsere, SKH er nedslidte.
     I 1998 blev det hidtidige 40 år gamle tunge artilleri afløst af MLRS, Multi Launch Rocket System. MLRS blev skrottet ved forsvarsforliget i 2004, da politikerne anså det langtrækkende artilleri for at høre den Kolde krig til.
     Der er midlertidigt anskaffet i alt tyve 120 mm mortérer, som er underlagt Hærens Ildstøtteskole, HILS. Seks af de tunge mortérer (TMT) vil blive udsendt til Afghanistan sammen med Hold 11 i februar 2011.

SKH bruges kun til uddannelse og at fastholde viden
     De oprindelige 76 SKH´er blev operative i 1965 og modificeret i 1989. De skal udfases som en del af forsvarsforliget 2010-2014.
     I årevis har politikerne i skiftende forsvarsforlig bebudet, at nu ville man købe tunge morterer og anskaffe moderne artilleri med præcisionsammunition, men hver gang har man i sidste ende brugt pengene til noget andet. Der er her i jan. 2011 fortsat ikke givet officielle meldinger om hvilken afløser, der arbejdes på.
     De tilbageværende 24 SKH´er, model 109, M109, kommer til at udgøre Hærens ildstøttekapacitet i den nærmeste fremtid. De bevares, så ekspertisen inden for rørartilleri ikke går tabt med forligsimplementeringen. Desuden skal de bruges til at uddanne observatører til internationale operationer.
     SKH´erne har ikke været udsendt til Afghanistan. I stedet har Danmark aftaler med briterne, der stiller blandt andet artilleri og helikoptere til rådighed for danskerne, der til gengæld kommer med soldater.

Danske politikere forstår ikke behovet
     Aftalen om at trække på engelsk artilleri i Afghanistan vidner om, at der fortsat er behov for artilleri. Og det bliver i høj grad benyttet, sammen med flytstøtte.
     I en militær optik er artilleri vigtig. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Bundsgaard, understreger, at hærens grundlag fortsat skal være ild og bevægelse:
     - Vi udfaser ikke de gamle haubitsere, før vi har nye morterer eller noget andet, for det er helt rigtigt, at evnen til ild og bevægelse er basalt for at have en hær, sagde han juli 2009 til Berlingske Tidende.
     Både norske og svenske politikere prioriterer artilleriet. Således bestilte de i maj 2009 tilsammen 48 nye haubitser af den nyudviklede svenske type Archer. Netop Archer skulle Danmark også have haft til afløsning af de udslidte SKH´er. I 2006 trak Danmark sig imidlertid ud af udviklingsarbejdet - for at få budgettet til at hænge sammen.
     Tanken om nyt dansk artilleri synes at være forladt på Christiansborg. I al fald udtalte formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Hans Christian Thoning, til JyskeVestkysten jan. 2010 flg.:
     - Det er ikke ukendt, at det er utidssvarende med haubitser. Jeg skal ikke kloge mig på, om det er nødvendigt med artilleriet. Men forsvaret kender udfordringerne og skal være omstillingsparate.