Energi, overblik og interesse


Major Dennis Nuppenau. (Foto: DAR)

ons. 1. sept. 2010



"Din samlede indsats har stedse været præget af energi, overblik og en aldrig svigtende interesse for artilleriets vilkår og for tjenesten ved Hærens Ildstøtteskole."

Kilde: DAR.



Tidligere modtagere:
tirs. 1. sept. 2009: Hædret som fornem ambassadør
man. 1. sept. 2008: - Altid positiv og seriøs
man. 10. sept. 2007: Mindelegat til artillerist

Major Nuppenau er netop blevet hædret, bl.a. for med rettidig omhu at have forberedt og ført forsvarsforliget ud i livet.

Major Dennis Nuppenau har i dag modtaget "Oberst, Direktør T.V. Hegelunds Mindelegat 2010" for fortjenstfuld indsats.

Motivation for tildelingen:
     "Du tildeles legatportionen for din store og engagerede indsats som chef for ildstøttesektionen ved Hærens Ildstøtteskole, hvor du med rettidig omhu har været en væsentlig medspiller i artilleriets forligsforberedelser og senere implementering.
     Gennem tiden har du således oparbejdet en betydelig viden om våbenartens karakteristika og herunder på glimrende vis formået at videreformidle indsættelsen af ildstøttemidler i Hærens mangeartede operationsmiljøer. Du har desuden tilegnet dig en væsentlig viden inden for effektbaserede operationer og targeting, hvilket har stor betydning for artilleriets interne og eksterne uddannelser, men også for den studie- og udviklingsrelaterede del af artilleriets virksomhed.
     Også din designering til Danske Division og herunder indsatsen i forbindelse med NATO reaktionsstyrker (NRF-14) skal fremhæves. I denne funktion har du til stadighed været en fornem ambassadør i udbredelsen af ildstøttens betydning og nødvendighed for Hærens evne til at kæmpe og vinde.
     Din samlede indsats har stedse været præget af energi, overblik og en aldrig svigtende interesse for artilleriets vilkår og for tjenesten ved Hærens Ildstøtteskole."

Tildelingen blev markeret ved en mindre sammenkomst, hvor regimentschef oberst B. Mejlholm overrakte legatet.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3901-HILS-Haerens-Ildstoetteskole--energi-overblik-og-interesse.htm.

Tweet