Sorteper i fremtidens forsvar

fre. 22. jan. 2010


Kilde: jv.dk.



Baggrund:
fre. 22. jan. 2010: - Haubitsen er selve symbolet på artilleriet
lør. 7. mar. 2009: Store ambitioner rammer artilleriet

Fremtiden for Danske Artilleriregiment hjemhørende på Varde Kaserne og i Oksbøllejren er for øjeblikket noget mere usikker. Især da Danske Artilleriregiments juvel og stolthed, de selvkørende haubitser, skal udfases, hvilket er en del af forsvarsforliget 2010-2014.

Hvis der ikke kommer en afløser for haubitserne, så kan det få ret så store konsekvenser for Varde som garnisonsby.
     - Rent kynisk, så kunne de andre ting placeres andre steder. Og uden at være dommedagsprofet, så er der ikke meget grund til at have et regiment her, hvis vi ikke får en afløser for M-109, siger regimentschef og oberst Birger Mejlholm fra Danske Artilleriregiment.

Militæranalytiker og major Esben Salling Larsen fra Dansk Institut for Militære Studier får ikke haubitsen til lyde mere positiv.
     Han deler opfattelse med Birger Mejlholm om mulige og langvarige konsekvenser for Varde Kaserne og Oksbøllejren.
     - Jo mindre enhederne bliver i artilleriregimentet, jo mere kommer Varde i farezonen, og jo mindre grund er der til at bevare Varde som garnison, siger Esben Salling Larsen.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3803-Varde-Kaserne--sorteper-i-fremtidens-forsvar.htm.

Tweet