Efter fire år med et forsvarsforlig, der satte fokus på udsendte soldaters sikkerhed, lever de danske soldater i Afghanistan på mange måder en mere beskyttet tilværelse end nogensinde før.

Pansring og mere præcise våben med større rækkevidde er nogle af overskrifterne på det utal af nyanskaffelser, som Forsvarets Materieltjeneste har fået gennemført i en periode, hvor tjenesten selv har kæmpet på de indre linjer med sammenlægning af de tre værns materieltjenster til en stor organisation.
     Og på mange måder er målet nået, siger chefen for Hærens Kampskole, oberst Eigil Schjønning.
     - Vi bruger rigtig meget mere energi på at beskytte os, end vi gjorde tidligere. Hæren er i kamp nu, men kun med en lille del, så vi har helt anderledes råd til at beskytte dem, der er i krig. Da jeg var ung soldat accepterede vi, at vi gik i kamp i en næsten umulig situation, hvor vi knap havde uniformer til de sidste 10.000 indkaldte. Det gør vi ikke mere, siger han til Berlingske Tidende.
     Eigil Schjønning nævner, at eksempelvis Finland, der stadig har en stor mobiliseringshær, ikke har råd til en vognpark som den, udsendte danske soldater er ved at have til rådighed. Andre lande som Belgien og Irland fravælger de skarpe missioner, og nøjes med lettere FN-opgaver og letudrustede soldater.
     - Det svære for os er i virkeligheden at kunne købe det vi gerne vil have og i det tempo, vi gerne vil, siger han.
     - Men så længe vi vælger de svære missioner, så kan vi ikke stige af udviklingen, tilføjer han.

Udskyde-øvelser
     En del af prisen for de sidste fire års operation større sikkerhed er, at forsvaret har været nødt til at udskyde eller opgive andre projekter. Eksempelvis er Hærens anskaffelse af artilleri og tung morter til afløsning for de 24 tilbageværende udslidte og mandskabskrævende selvkørende 155 haubits udskudt.
     Tilsammen sparede man 270 millioner til at købe pansrede patruljekøretøjer og infanterikampkøretøj, oplyser kommandørkaptajn Mogens Nielsen fra Forsvarets Materieltjeneste. Andre projekter, blandt andet materiel til at bygge broer og til minerydning, for i alt 400 millioner kroner, er blevet udskudt, fordi materieltjenesten har manglet ingeniører til at gennemføre dem. Men den vigtigste del af de projekter, anskaffelsen af en mineplov til at bogstaveligt at rydde mineplagede veje i Afghanistan, er nu sat i gang.
     - Vi vil utrolig gerne have en mineplov derned nu, men den skal altså lige testes, så den kommer afsted til sommer, siger teknisk chef i materieltjenesten, Jørgen Guldager.
     Men Danmark er ikke alene om at opruste. Det samme gør Taleban med større og mere effektive miner, som kræver nye investeringer i Hæren, Og samtidig slides det nye materiel endnu hurtigere, end man ventede.