Definition: Funktionsområdet omfatter den del af kamptjenesten, der leveres af indirekte-skydende våben, bevæbnede fastvingede fly og målopklaringsmidler. Støtten ydes af feltartillerienheder, morterenheder og målopklaringsenheder samt flyeskadriller. Opgaven for ildstøtten er primært at ødelægge, sekundært at neutralisere og undertrykke.

Nuværende teknologiindhold
     Artilleriets nyeste skytssystem er flerskudsraketkasteren (MLRS), et pansret bæltekøretøj medbringende en container med 12 raketter. Herudover råder artilleriet over et antal selvkørende, pansrede 155 mm haubitser og et antal trukne haubitser af samme kaliber.
     Mortererne er traditionelt hjemmehørende i infanteriet. Målopklaringssystemerne omfatter artilleripejleradar og ubemandede fly (UAV). Flystøtten kan leveres af F-16 fly.
     De operative og teknologiske krav til raketkasterne ændres i takt med nye operative opgaver.
     Krav til specielt genladningstid og præcisionsammunition er blevet øget i de senere år. De trukne haubitser må anses for teknologisk og operativt forældede under hensyn til kravet om mobilitet og selvbeskyttelse. De selvkørende haubitser har behov for en modernisering for at kunne leve op til dagens effektivitetskrav for såvidt angår rækkevidde og hurtig ildafgivelse.
     Ildstøttekapaciteten i Forsvaret udnytter således ikke de teknologiske muligheder, der modsvarer de fremtidige operative krav. Udstyret med moderne raketstøttet ammunition vil kanonerne til de nye støtteskibe illustrere, hvordan disse krav kan opfyldes.

Udviklingstendenser
     Ifølge den nye hærdoktrin baseret på manøvre, samordning på kamppladsen og autonome operationer kan ildstøtten generelt få større betydning. Forudsætningerne herfor er mobilitet, hurtighed og præcision som element i et netværksbaseret forsvar (NCW).
     Artilleriet er på vej til at blive et "missilartilleri". Der udføres for tiden et omfattende forsknings- og udviklingsarbejde inden for artilleriammunition. Granater og raketter forsynes med navigations- og styringssystemer, der sikrer, at ammunitionen når frem til det tiltænkte område, og sensorer i granaterne (sub-munitions) sikrer høj træffesandsynlighed.
     For rørartilleriet kan granaten forsynes med vinger og derved øge rørartilleriets rækning betydeligt. Artilleriets fremtidige effektivitet afhænger kritisk af rådigheden over selvstyrende præcisionsammunition.

Samlet vurdering af udviklingen
     Føreren på fremtidens vil blive i stand til at forme kamppladsen på den for ham mest gunstige måde. Ildstøtten er et af de væsentlige midler til at opnå dette. Ildstøtten vil på baggrund af en kort beslutningsproces kunne leveres hurtigt og præcist og med lang rækkevidde. Dette forudsætter væsentlige tekniske moderniseringer.
     Ildstøtten - ikke mindst i forbindelse med out-of-area operationer - er ikke længere et anliggende for hæren alene, men må opfattes som en flerværnsoperation.