At ødelægge et artilleribatteri kræver kun få brisantgranater, når de selv kan finde vej.

Viden og færdigheder er med i tankerne i Feltartilleriafdelingen, hvor man arbejder i de to sektioner for henholdsvis taktik og organisation samt system og uddannelse. I den almindelige soldats bevidsthed, så er feltartilleri de velkendte M/109 og de nye raketkastere MLRS. Fungerende chef for afdelingen er major Karsten Jørgensen.
     - Vi arbejder hen mod nogle meget fleksible systemer, fortæller Karsten Jørgensen.
     - Fleksible systemer vil sige, at artilleripjecer eller lignende hurtigt kan gå i stilling, gennemføre et engagement og hurtigt forlade stillingen igen. Nato har således en tese om, at tre minutter efter at et batteri har afgivet skud, så skal det være væk igen for ikke at blive ramt af kontra-batteriskydninger.

Intelligent ammunition, som kan begrænse ammunitionsforbruget væsentlig, er også en del af tankerne om fremtidens ildstøtte.
     Beregninger viser, at hvor der tidligere skulle bruges 3000 brisantgranater til at ødelægge et artilleribatteri, så kan man med ICM begrænse forbruget til 300 granater.
     Endnu mere udviklede granattyper, som bliver styret hele vejen frem til målet og i den sidste fase har en søgefunktion i selve målområdet, kan begrænse granatforbruget til 30 eller færre granater. Det samme gælder for andre granattyper.
     Fleksibiliteten betyder også, at våbensystemerne skal betjenes af færre folk, og at det skal kunne bruges på større afstande.