fre. 22. aug. 2014
"Jeg savner imidlertid viden om stednavnenes oprindelse og historiske betydning, samt relation til kasernen. Endvidere savner jeg viden om, hvornår disse stednavne blev etableret og eventuelt hvilke overvejelser, der gik forud."
Kender du de gamle vejnavne på Sjælsmark Kaserne og deres historie, så vil denne mand gerne i kontakt med dig:
Niels Etlard Johannesen
Overvagtmester ved Kriminalforsorgen
telefon: 72 55 79 84
mail: Niels Etlard Johannesen |
|
| |
Bliver kasernen et udrejsecenter, så lad vejene hedde det samme som dengang Sjælsmark Kaserne havde soldater. Det er lettere sagt end gjort, for hvem ved noget om dengang? Gør du, så er der brug for din hjælp.
Niels Etlard Johannesen har et problem.
Han arbejder i Kriminalforsorgen og er i gang med at forberede hvad der skal gøres, hvis Sjælsmark Kaserne skal være udrejsecenter.
Et helt basalt behov er at kunne udpege forskellige steder på den gamle kaserne ved at referere til områdets veje. I stedet for at opfinde nye navne, kan man ligeså godt bruge de gamle navne.
Men hvad hed de og hvad er historien bag?
Det har det endnu ikke været muligt at komme til bunds i for Niels Etlard Johannesen. Der er næsten ikke skilte tilbage og myndigheder sidder ikke inde med den viden. Derfor har han henvendt sig til artilleriet.dk i håb om at få kontakt til nogen, der sidder inde med den historiske viden.
Han skriver:
"Kære Ove
Tak for behagelig samtale tidligere i dag.
Som nævnt i samtalen beskæftiger jeg mig med muligheden for at anvende Sjælsmark Kaserne som Udrejsecenter. Ifald et Udrejsecenter bliver en realitet, vil der blive tale om forandringer/tilpasninger af området og bygningsmassen, og en del af stedets oprindelige særpræg vil givetvis nedtones eller helt forsvinde.
Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig at holde fast i de eksisterende stednavne. Jeg savner imidlertid viden om stednavnenes oprindelse og historiske betydning, samt relation til kasernen. Endvidere savner jeg viden om, hvornår disse stednavne blev etableret og eventuelt hvilke overvejelser, der gik forud.
Stednavnene fremgår ikke af de ældste kort og tegninger over området, men optræder på senere materiale. Der er stort set intet tilbage af skiltning på Sjælsmark og jeg ved ikke, om der har været en gennemført skiltning eller om det har været sporadisk/tilfældigt om, der var skiltet eller ej.
Som jeg også nævnte tidligere, vil jeg gerne i kontakt med nogen mennesker, der har viden på området, og jeg ville være taknemmelig, hvis du kunne sætte mig i forbindelse med nogen.
Jeg har vedhæftet en oversigtskitse med stednavne angivet. Der er tale om en skitse som kaserneelementet udleverede til lejere af garager og lagerbygninger efter kasernens nedlæggelse.
Med venlig hilsen
Niels Etlard Johannesen
Overvagtmester
telefon: 72 55 79 84
mail: Niels Etlard Johannesen (403nej)"
|