Det nye artillerisystem bliver gennem certificeringer grundigt aftestet. Alle brugere bliver inddraget - men der er ikke brug for danske artilleristers praktiske erfaringer inden bordet fanger. Vi har talt med den centrale indkøber hos FMT, Forsvarets Materieltjeneste.

Tirsdag formiddag har fire herrer fra FMT samlet sig i et lokale for at give et telefon-interview til artilleriet.dk. De tre lytter nu mest med, mens jeg interviewer Bent Bech, der er chef for FMT projektkontor vedr. indkøbet af det nye artillerisystem til den danske hær.

Den centrale indkøber hos FMT
     Bent Bech har et CV, der matcher opgaven. Han er tidl. major hos Hærens Kampskole. Han er ingeniør fra Aalborg og med den baggrund kom han til Hærens Artilleriskole i Varde, iøvrigt som efterfølger til Jørgen Svender.
     De seneste fem år, siden 2009, har han været chef for ildstøttekontoret hos FMT. I forlængelse af det er han nu chef for det projekt, der handler om indkøb af nyt artillerisystem til Danmark for samlet en halv til en hel milliard: 9-21 haubitser incl. 10 års vedligeholdelse.

"Brugerne" er inddraget
     Bent Bech står ikke alene med indkøbsopgaven. Der er en projekt-organisation, som består af FMT, HOK og "brugerne". Hvor mange, der er fra FMT selv, ønsker han ikke at sætte tal på.
     Direkte adspurgt om hvem "brugerne" f.eks. er eller kunne være, svarer Bent Bech, at "det er de eksperter vi har brug for". Hvem det helt præcis er, defineres af HOK. Han ønsker heller ikke at give en størrelsesorden af hvor mange "brugere", der bliver inddraget.
     Han forklarer, at det ikke er noget problem at få fat på "brugerne" efter behov, for det er et prioriteret område.
     - Jeg kan love dig, at alle de nødvendige personer er inddraget, understreger Bent Bech overfor artilleriet.dk.

HOK har fastlagt behovene
     Indkøbsopgaven kommer fra HOK, Hærens Operative Kommando. Den bygger på analyser, som HOK har lavet af behovet.
     artilleriet.dk bemærker, at i den tidligere markedsundersøgelse, der startede i 2008, var det et krav, at det nye artillerisystem skulle være med hjul. Det er ændret til hjul eller bælter i den aktuelle proces.
     - Er det et udtryk for at der nu tænkes mere i et traditionelt krigsscenarie, som under den kolde krig?
     - Jeg har ikke nok indsigt i den tidsmæssige udvikling, siger Bech, der henviser til HOK.
     Han ønsker heller ikke at give et bud på, hvorfor trukne haubitser ikke er skitseret som en mulighed. Ved de trukne er skydemaskinen ikke integreret med et køretøj. Den kan spændes efter et køretøj eller transporteres med fly.

Besigtigelse - pille-rode-rage
     Indkøbsprocessen startede i 2012. Efter at have fået det første tilbud hjem fra de fire firmaer, der efter prekvalifikation havde fået lov at deltage i konkurrencen, var det i januar 2014 tid til fysisk at tage kandidaterne i øjesyn ude hos de tre leverandører. Det startede 20. jan. og var planlagt til at vare en uge ind i februar. Imidlertid var BAE Systems røget ud, så med kun tre kandidater sluttede besigtigelsesperioden i stedet 31. jan.
     - Vi kunne godt bruge den uge til noget andet.
     Der var sendt et hold ud med repræsentanter fra FMT og "de operative myndigheder". Sidstnævnte dækker bl.a. over folk fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, HKIC, som vi tidligere har skrevet om.
     Formålet var at sikre et kendskab, så der kan laves en ensartet og transperant sammenlignende vurdering.
     - Vi kravlede rundt på dem, siger Bent Bech, der evaluerer besøgene sådan:
     - Vi fik til fulde vores mål opfyldt.

Brugt i kamp
     I vurderingen af kandidaterne er der set på, at artillerisystemerne har været brugt i kamp. Men hvornår er noget combat proven? Iflg. Bent Bech er det, når det har været brugt i en indsættelse.
     - Det kan jo godt have stået ved en grænse og fyret granater af, siger han.
     Det er situationen for både den israelske Soltam Atmos og den sydkoreanske K9. (Læs mere under Korea.)
     - Man behøver jo ikke at være blevet skudt på for at have været i kamp, siger Bent Bech. Dermed har han vist også kommenteret den franske Nexter.

Certificering: Det væsentligste er testet
     Vedrørende test lægger Bent Bech vægt på, at der er NATO standarder at følge. I STANAG 4569 er der beskrevet procedurer for test, testcentre og certificering. Certificering kan sammenlignes med ISO-godkendelse.
     F.eks. er der fire standarder vedr. ildledelse og tre ang. transport. Bech vil ikke anslå hvor mange det løber sig op i, men fortæller, at på de væsentligste områder er der allerede testet via certificeringer.
     Certificeringer giver bedre test, end Danmark umiddelbart selv kan klare. Bl.a. har vi ikke nok testcentre. Han nævner beskyttelse af personel som et eksempel: Her indgår sprængning i testen.
     Der er ikke kun det rent fysiske, der er omfattet af NATO-standarder. Det er arbejdsprocesser også, herunder ildafgivelse og nærforsvar.

FMT: Artilleristernes afprøvning giver næppe noget
     Den store tiltro til certificeringerne afspejler sig i den måde, FMT har tilrettelagt indkøbsprocessen på.
     Man formulerer de endelige krav, før nogen dansk artillerist eventuelt har prøvet en eller flere af de tre kandidater af på enkelte områder, som FMT ønsker bedre belyst via de såkaldte evalueringstest, der først foretages når de endelige tilbud er givet - og bordet fanger for FMT.
     Der er således ikke indarbejdet den mulighed, at en dansk skytsbesætning kan bidrage til kravene. Der kan være praktiske krav, som ikke er opdaget gennem papirarbejdet og "brugere" (der ikke omfatter personel hos 1 Danske Artilleriafdeling, der er de eneste, der faktisk skal bruge/betjene haubitserne). Der kan være et samspil mellem mennesker og maskiner, som duer i en fransk, sydkoreansk eller israelsk sammenhæng, men ikke i en dansk. Osv.
     Den kritik af FMT's indkøbsproces har artilleriet.dk mødt.
     Bent Bech:
     - Jeg er ikke bekendt med en sådan kritik.
     Han uddyber:
     - Jeg mener ikke vi går glip af noget ved ikke selv at teste før vi laver evalueringstest. Havde vi ment det, havde vi tilrettelagt en anden proces.