Vemodig flytning skal nok blive god


Sønderborg Kaserne lukker med en afskedsceremoni klokken 10, hvor sergenter og det Slesvigske Musikkorps marcherer. Derefter taler borgmesteren og så stryges Dannebrog for sidste gang på kasernen. Foto: Lars Hjort, DR Syd

fre. 4. april 2014



Baggrund:
tirs. 4. mar. 2014: Et nyt kapitel kan snart begynde
ons. 26. febr. 2014: HSGS: Parade 4. april
man. 3. febr. 2014: 165 job er væk om to måneder
lør. 25. jan. 2014: Slaget om bosætning
lør. 18. jan. 2014: Farvel til det sidste hold elever
tors. 16. jan. 2014: Farvel til traditionerne
ons. 15. jan. 2014: Arbejdsgruppe Tilflytning
man. 6. jan. 2014: - Vi må have lidt pionerånd i det næste år
tirs. 18. mar. 2014: Sergentskolen: Kort nyt

Først var der frustration og afmagt, nu er sergenterne afklarede med flytning af sergentskolen. Også selvom der er en klump i halsen over det sidste farvel til en god arbejdsplads.

Sergenterne er afklarede og flytningen skal nok blive god for skolen, siger chefsergent Gert Larsen. Men frem mod flytningen af sergentskolen og lukningen af Sønderborg Kaserne har stemningen oftere været præget af frustration og afmagt.
     - Jeg troede ikke, at jeg ville blive påvirket af lukningen, men i dag er der en klump i halsen over at miste en god arbejdsplads. Det har vi haft i Sønderborg, og vi ikke ved, om vi får den igen, siger chefsergent, Gert Larsen til dr.dk.

Sønderborg Kaserne har historie
     Det er specielt den nye situation, med nye arbejdsbetingelser og længere transporttid, der påvirker de ansatte fra Sønderborg kaserne. Og så hænger det sammen med at sergentskolen har ligget i Sønderborg siden 1926, og der har været et rigtig godt forhold mellem kaserne, kommune og lodsejere, forklarer Gert Larsen.
     - Men hvis man kigger på det med forsvarets overordnede briller, så kan Hæren Sergentskole i princippet placeres på en hvilken som helst garnison eller kaserne i Danmark, siger han.

Anderledes med nye naboer
     Det nye hjemsted for sergentskolen bliver Varde Kaserne, hvor også Hærens Efterretningscenter flytter ind.
     - Det bliver meget anderledes, vi har været vant til at være herre i eget hus. Vi har kun haft os selv at tage hensyn til, men nu skal vi være på kaserne med andre og den koordination bliver anderledes.

Fortrøstningsfuld overfor flytning
     Men selvom det bliver et helt ny kapitel for sergentskolen, der blev sat i gang af forsvarsforliget fra 2013, og frustrationerne har været til at tage og føle på, så er Gert Larsen fortrøstningsfuld.
     - Jeg tror, at det bliver rigtig godt. Sergentskolen bliver boostet i forhold til, at forsvaret har valgt at finde et sted, der gør uddannelsen bedre, og det tror jeg på, siger han.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4897-HSGS---Haerens-Sergentskole--vemodig-flytning-skal-nok-blive-god.htm.

Tweet