Danske Division leder international øvelse


Billede fra Yellow Knight 2013. I år skal soldaterne øve offensive operationer med fokus på kamp i bebyggede områder. Foto: Danske Division

ons. 2. april 2014



Tidl. øvelser:
man. 17. mar. 2014: At tage sig af flygtninge
man. 2. dec. 2013: Træning, træning og atter træning
fre. 12. april 2013: Lettisk brigade tilknyttet Danske Division
man. 10. dec. 2012: War Gaming for fem brigader
fre. 6. juni 2008: Danske Division træner angreb
fre. 6. juli 2007: Tre års pause for velkendt træning

I næste uge afholder Danske Division øvelsen Yellow Knight i Oksbøl. Her skal brigader fra Estland, Letland og Litauen samt to danske brigader gå militært ind i og befri 'Estland'.

Oksbøllejren bliver fra den 3. til 11. april forvandlet til et besat Estland. Scenariet, der er bygget op om en fiktiv konflikt, er en del af øvelsen Yellow Knight, der denne gang omhandler offensive operationer med fokus på kamp i bebyggede områder.
     I øvelsen deltager i alt 600 soldater fra 1. og 2. Brigade fra henholdsvis Haderslev og Slagelse og tre brigader fra Estland, Letland og Litauen: Estonian Infantry Brigade, Latvian Landforce Brigade og Iron Wolf Brigade.
     Det er Danske Division, der leder øvelsen og træner de fem brigaders stabe. Udover stabene deltager en række danske og baltiske officerer og befalingsmænd, civile myndigheder fra de fire lande og nødhjælpsorganisationer.

Borgmesteren deltager i øvelse
     Forud for selve Yellow Knight afholder Danske Division øvelsen CMI EX Yellow Knight i Varde. CMI EX står for Civil Military Integration, og formålet er at øve samspillet mellem militær og civile i en militær operation. Her deltager blandt andet borgmesteren, Politiet og Dansk Røde Kors sammen med de fem brigader.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4890-Danske-Division--danske-division-leder-international-oevelse.htm.

Tweet