Militær-industrien på den sorte liste

tirs. 11. febr. 2014



Baggrund:
fre. 22. nov. 2013: Sortlistet israelsk firma kan levere haubitser

At være på de politisk forkerte markeder rammer omsætningen og skræmmer investorerne. Klyngebomber, A-våben og Palæstina er taber-sager.

I krig må soldater slå ihjel. Det er bare ikke ligemeget hvordan. Internationale konventioner forsøger at tage toppen af grusomhederne.
     I fred (og krig) må militærindustrien sælge våben til soldaterne, så de kan slå ihjel. Også her er ikke alt lige velset af civilsamfundet. Det har direkte økonomiske konsekvenser for den militære industri.

Klyngebomber
     Eks.: Klyngebomber, der anvendes mod militære mål (og soldater), er som udgangspunkt blot et militært middel som så meget andet. Men når en for stor andel ikke selvdetonerer - og i praksis aktiveres af uskyldige civile - så vækker det en modvilje og reaktion. Også på højt politisk niveau.
     Over halvdelen af verdens lande underskrev i december 2008 i Oslo Den Internationale Konvention mod Klyngebomber. Blandt andre Danmark, Storbritannien, Frankrig og Tyskland og i alt 18 af de 26 NATO-lande. Klyngebomber er i dansk sammenhæng ICM-granater, der er et effektivt artilleri-våben mod fjendtlige kampvogne og deres personel. En traktat fra 2010 forpligter Danmark og række andre lande at afskaffe klyngeammunition senest 1. august 2018. Det danske forsvar gik allerede i 2012 i gang med at destruere cirka 42.000 granater med klyngeammunition. Artilleriet.dk har skrevet en del om emnet gennem årene, se vores artikelsamling om 155 mm granater.
     Med det skrumpede marked for klyngebomber, bliver leverandører af klyngebomber mindre interessante at investere i. Det er kold økonomisk fornuft for pensionskasser at sætte en del af dem på listen over firmaer, der ikke skal investeres i. Et politisk pres fra medlemmer gør denne beslutning nemmere.
     Atom-bomber er et andet eksempel på våbensystemer, der har store ikke-militære konsekvenser og dermed skaber problemer for deres leverandører.

Palæstina
     Politiske forhold kan også spille ind. Palæstina møder i disse år en voksende international forståelse, herunder fra officiel dansk side, og derfor bliver kritikken af staten Israels behandling af Palæstina skarpere.
     Det rammer også den del af militærindustrien, der aktivt hjælper Israel, herunder firmaet Elbit Systems, der er baseret i selvsamme Israel. Elbit Systems har udviklet et særligt elektronisk overvågningsudstyr til den mur, som Israel har opført mellem Vestbredden og Israel. Herudover leverer Elbit Systems overvågningsudstyr til de israelske bosættelser. De bliver også boykottet af en række pensionskasser samt møder skrap kritik fra FN. Det bragte vi for nylig en artikel om.
     Elbit Systems er interessant i dansk sammenhænge, da de er med blandt de sidste tre kandidater til et nyt artillerisystem. De byder ind med hjulbaserede Atmos.
     Her i februar har Israel og Danmark haft en mindre diplomatisk krise. Folketingets formand fik indrejseforbud til Gaza. Et forhold, der må formodes at trække nedad i en sikkerhedspolitisk vurdering af Elbit Systems, og dermed for deres chancer for at vinde udbudsrunden.

Danmarks udbud: Flossede kanter hos kandidater
     Mange af de firmaer, der p.t. konkurrerer om de danske udbud, får den kolde skulder af danske pensionsselskaber. Nyhedsmediet nytkampfly.dk har set nærmere på PFA's eksklusionsliste:
     Lockheed Martin, Boeing, EADS, Finmeccania, BAE Systems, General Dynamics og Raytheon er alle med, fordi de enten producerer komponenter til klyngevåben eller atomvåben.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4727-Industri--militaer-industrien-paa-den-sorte-liste.htm.

Tweet