Selv om den militære industri sukker efter et frit europæisk marked, er der ingen politisk hjælp i syne. Heller ikke fra borgerlige toppolitikere, der fortsat taler varmt for national protektionisme.

Det indre marked i EU har 28 lande. Eller set med den militære industris øjne: Kun 28 kunder, der alle ønsker primært at handle med den lille del af industrien, der hører til i deres egen stat.
     Disse grundvilkår blev ridset op som indledning til en række indlæg på "Danish Defence & Aerospace Conference 2014" (DDAC), der blev afholdt 5.-6. febr. på Hotel Crowne Plaza i København. Det er populært sagt forsvarsindustriens årlige stormøde.

Kun 20% købes i udlandet
     I dag går ca. 80% af de europæiske indkøb til de nationale leverandører. Et forhold, der ikke falder i god jord hos EU. Derfor har EU-kommisionen i dec. 2013 opfordret medlemsstaterne til at mindst 25% skal komme fra ikke-nationale kilder i 2020.
     Indtil videre går det langsomt med at få lukket op, konstaterede Jan Pie, generalsekretær i den europæiske sammenslutning ASD, AeroSpace and Defence Industries Association of Europe. Der er kun begrænsede muligheder for at få en kontrakt i et andet land, hvis ikke væsentlige dele lægges hos den lokale industri.

Tag del i global vækst
     På den baggrund opfordrede Jan Pie til at finde andre veje. Herunder at se på industrien selv som kunder, outsourcing og eksport.
     BRIC-landene har 2½ gange så stort budget som der er i EU, konstaterede han og foreslog også øget samarbejde med USA.
     - Der er stor vækst mange andre steder end i EU.

V og K: Bevar danske arbejdspladser
     Efter det indlæg var der lagt op til debat mellem danske forsvarspolitikere. Debatten udeblev. Ole Hækkerup (S) havde meldt fra (grundet regeringsrokaden?, red.) og Marie Krarup (DF) var forsinket. Så scenen var overladt til Troels Lund Poulsen (V, tidl. skatteminister) og Lene Espersen (K, tidl. udenrigsminister).
     De to borgerlige politikere var ganske enige om linjen. De nævnte ikke med et ord ønsket om at lukke op for udenlandske leverandører generelt. Derimod bakkede de fuldt op om SR-regeringens linje: Ved at definere en række områder som vigtige for den nationale sikkerhed, vil Danmark i høj grad kunne fastholde kravet om modkøb - når en ordre går til en udenlandsk virksomhed skal den i stort omfang købe i Danmark. I praksis: Benytte danske underleverandører.
     Lene Espersen gjorde det straks klart:
     - Vi er meget optaget af den nationale sikkerhed for at sikre danske arbejdspladser!
     En linje, som Troels Lund Poulsen bakkede helt op.

Modkøb ved nye kampfly
     På en tur med Folketingets Forsvarsudvalg ifm. kampfly-købet havde Espersen direkte overfor producenter gjort hendes holdning klar:
     - I er nødt til virkelig at overbevise mig om, at det giver danske jobs at handle med jer.
     Et budskab, der var direkte henvendt til den danske del af forsamlingen.

Ingen penge til missilskjold
     For at den nationale sikkerhedsstrategi kan lykkes, er det vigtigt med "en stærk og konkurrencedygtig industri", anførte Espersen. Hun fandt, at den lille danske militærindustri kan styrkes ved at samarbejde om opgaverne. NATO er markedet, ikke EU.
     Lund Poulsen talte for et "stærkt samarbejde" mellem staten og den danske industri. Et sådant samarbejde kan, iflg. Espersen, være deltagelse i opbygningen af det amerikanske missilskjold, som også er i Danmarks interesse.
     Fra salen blev der spurgt, om der fulgte penge med. Den mulighed afviste Espersen med et prompte Nej. De holdt naturligvis de aftaler, der var indgået i forligskredsen, og man måtte se mere langsigtet på det. Også Lund Poulsen afviste klart finansiering.

Smart Defence - usmart for de enkelte lande
     Lund Poulsen pegede på mere outsourcing af det, der ikke er kerneområder. Begge så forsvarsforbeholdet som en hindring.
     Lund Poulsen fandt at "Smart Defence" var svært at omsætte til praksis. Heller ikke NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, var optimistisk, fortalte Lund Poulsen med henvisning til et møde de to ordførere havde haft med ham for et par uger siden. Espersen forklarede:
     - To lande kan jo godt gå sammen om et fælles indkøb, men hvem skal have jobbene?
     En ny borgerlig regerings politik er således en fortsat protektionisk linje med handelshindringer overfor den udenlandske militærindustri. Der bliver heller ikke flere midler til rådighed.
     Der blev klappet høfligt af de to borgerlige politikere.

Hydrema: Vær dog realistiske
     Den protektionistiske linje har til formål direkte at sikre danske arbejdspladser. Men det giver også problemer for den danske forsvarsindustri. Under et indlæg torsdag var salgschefen hos Hydrema Export A/S, Gert Daugaard, ude med en skarp kritik. Ved en række indkøb kræves at 70% er dansk.
     - Det er totalt urealistisk. Vågn nu op!