Varde Kaserne går lys fremtid i møde



lør. 7. sept. 2013



"Det ville ikke give nogen mening for mig, at man styrker en kaserne for at lukke den."

Kilde: DR Syd.



Baggrund:
ons. 21. aug. 2013: Oksbøl slipper godt fra forliget

Indtil marts måned i år var kasernens fremtid usikker, da man igennem et år havde diskuteret kasernelukninger i forbindelse med forsvarsforliget.

Men Varde Kommunes borgmester, Gylling Haahr, mener at fremtiden for kasernen ser lys ud:
     - Alt i alt så må vi sige, at det er en meget positiv udvikling, der vil ske de kommende år.

200 nye fastansatte til Varde
     Mens Varde Kaserne fik lov at bestå, så måtte Sergentskolen i Sønderborg lukke.
     Men det betyder også flere ansatte til Varde Kaserne, siger Gylling Haahr:
     - Nettotilvæksten i Varde og Oksbøl bliver på cirka 200 fastansatte mere. Så vi kan kun være meget glade for det, der er sket.
     Og det vil styrke kasernen, siger regimentchef oberst Birger Mejlholm:
     - Det betyder en markant styrkelse af medarbejderne på kasernen og ikke mindst med al den aktivitet, der nu skal til at ske her på kasernen.

Men skal kasernen så lukkes næste gang?
     Og han tror ikke man vil lukke kasernen i næste gang, kasernerne er på den politiske dagsorden:
     - Når man styrker Varde Kaserne og flytter andre enheder i Forsvaret til Varde Kaserne, så kan man ikke komme uden om, at det er en form for fremtidssikring. Men man kan jo aldrig vide sig sikker. Men det ville ikke give nogen mening for mig, at man styrker en kaserne for at lukke den.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4574-Varde-Kaserne--varde-kaserne-gaar-lys-fremtid-i-moede.htm.

Tweet