Allieret støtte til dansk forsvar er ikke en naturgiven sag. I Bosnien måtte danskerne tigge om hjælp fra amerikansk artilleri, og helikopterstøtte fik de aldrig.

Chefen for den amerikanske sektor i Bosnien var ikke en mand, der lagde fingre imellem over for underordnede, selv om de repræsenterede allierede nationer.
     - You son of a bitch, bandede han, da den danske brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen blev tildelt nogle af de amerikanske kanoner, der var rettet mod de serbiske tropper og kanonstillinger i Bosnien i 1996.
     NATOs soldater var netop rykket ind, og blandt dem også knap 900 danske soldater. Men danskerne medbragte hverken artilleri eller helikoptere og måtte tigge sig frem.
     Inden afgangen til Bosnien havde forsvaret forsikret Folketinget om, at danskerne kunne trække på amerikansk ildstøtte, altså hjælp fra amerikansk artilleri, hvis der blev behov for det.
     Men den amerikanske divisionschef kendte ikke noget til sådan en aftale. Den danske chef, brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, måtte have hjælp fra forsvarsminister Hans Hækkerup (S), som brugte sine kontakter i Washington til at presse igennem, at en del af de amerikanske kanoner blev flyttet til det danske ansvarsområde.
     Da var det, at den amerikanske general kom til at kalde den danske general for noget mindre pænt.
     - Men det gjorde han nu så tit, fortæller Finn Særmark-Thomsen, der har beskrevet oplevelserne i sin nyligt udkomne erindringsbog.
     Den allierede ordveksling i Bosnien viste, at Danmark ikke altid kan være sikker på, at allierede kan eller vil levere de kapaciteter, som danskerne ikke selv vil betale for at have eller for at medbringe.
     - Generalen havde ikke lyst til at afgive noget af sin kapacitet til os, og det kan jeg da godt forstå, siger Finn Særmark-Thomsen.
     Men han var omvendt selv meget tilfreds med at få kanonerne stillet op i nærheden. Der blev blandt andet brug for både dem og amerikanske helikoptere, da ti serbiske kampvogne skulle overbevises om, at overmagten ville være for stor.

Afhængig af briter
     I Afghanistan har Danmark aftaler med briterne, der stiller blandt andet artilleri og helikoptere til rådighed for danskerne, der til gengæld kommer med soldater. Andre nationer sørger for kampfly, kamphelikoptere og en række andre kapaciteter.
     Artilleri har ellers i årtier været en dansk kernekompetence, hvor hæren i forhold til sin størrelse rådede over et stort arsenal af 105 millimeter kanoner - svarende til dem briterne bruger i Helmand - samt trukne og selvkørende 155 mm langtrækkende haubitsere.
     105-millimeter kanonerne er foræret til Litauen, de trukne 155 millimeter er skåret op og solgt til Orlas Skrot i Bjerringbro, og de 24 tilbageværende selvkørende haubitsere er nedslidte.
     I årevis har politikerne i skiftende forsvarsforlig bebudet, at nu ville man købe tunge morterer og anskaffe moderne artilleri med præcisionsammunition, men hver gang har man i sidste ende brugt pengene til noget andet.

Reduceret til en milits
     Den danske hærs grundlæggende arbejdsmetode bygger som andre moderne hære på begreberne ild og bevægelse, hvilket kræver, at man råder over stor ildkraft fra især artilleri og stor mobilitet gennem for eksempel kampvogne. Med udslidt og reduceret artilleri og endnu færre kampvogne end hidtil synes hærens doktrin efterhånden illusorisk, mener den tidligere chef for Hærens Kampskole og forfatter til bogen Danmarks Pearl Harbour, oberst Lars R. Møller.
     - Efter min mening bliver hæren reduceret til en militshær, fordi vi bliver den eneste hær i den vestlige verden, måske i hele verden, som kommer til at køre uden artilleri, forudser han.
     Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Bundsgaard, understreger, at hærens grundlag fortsat skal være ild og bevægelse.
     - Vi udfaser ikke de gamle haubitsere, før vi har nye morterer eller noget andet, for det er helt rigtigt, at evnen til ild og bevægelse er basalt for at have en hær, siger han.
     Forsvarets Materieltjeneste oplyser i en mail til Berlingske, at der ikke er nogen aktuelle projekter i gang, men man vil begynde på at undersøge markedet til efteråret, når Forsvarskommandoen har udsendt sin plan for forsvarsforligets gennemførelse. Hensigten er dog at gennemføre en nyanskaffelse i næste forligsperiode, altså inden 2014.