Opsplitning af DAR trækker ud

lør. 20. april 2013




Baggrund:
tors. 11. april 2013: Besøg af den nye HOK-chef
tors. 14. mar. 2013: Oberst: Forventer regimentet opsplittet
man. 11. mar. 2013: Aftale: Sergentskolen flytter til Varde
ons. 20. febr. 2013: Varde videre - som ventet
lør. 16. febr. 2013: Kun plads til to kaserner i fremtiden
man. 7. jan. 2013: Obersten: Kæmp for kasernen
tors. 22. nov. 2012: Ekspert: Oksbøl bør være hærens centrum
ons. 21. nov. 2012: Notat: Saml hæren i fire centre

Det var meningen, at de ansatte på Varde Kaserne inden sommerferien skulle vide, hvor de fremover skal arbejde. Arbejdet med de fem nye hærcentre trækker ud. Afklaring forventes i oktober.

En del af det nye forsvarsforlig for 2013-2017 skal hæren fremover være inddelt i fem hærcentre. Formålet er en mindre geografisk spredning og at sikre "et højt kvalitativt fagligt uddannelses- og produktionsmiljø", som der står i forligsteksten.
     Detaljerne i det er overladt til forsvaret selv. Og det arbejde trækker ud. Garnisonskommandanten på Varde Kaserne, oberst Birger Mejlholm, forventer, at kasernens ansatte først får besked til oktober.
     Hans forventning i dag er den samme som 11. marts, hvor han orienterede de ansatte om den netop indgåede politiske aftale om reduktion af antallet af kaserner: Danske Artilleriregiments to afdelinger bliver underlagt andre enheder i hærens nye centerstruktur.

Den forventede opsplitning
     Et af de fem centre er Hærens Kampcenter, som måske, måske ikke, bliver hjemhørende i Oksbøl. Det er nærliggende, at artilleriets haubitser kommer under kommando af kampcentret, dvs. at 1. Ildstøtteafdeling (1 ILDSTAFD) bliver underlagt Hærens Kampcenter. 1 ILDSTAFD er i øvrigt allerede fysisk placeret i Oksbøllejren.
     Derudover bliver 3. ISTAR-afdeling sandsynligvis underlagt et andet af de nye centre, Hærens Specialcenter. 3 ISTARAFD er en blandet landhandel, bestående af et ISTAR-batteri (indhentning af efterretninger), 2 CIMIC & PSYOPSBT (Civilt-Militært samarbejde og Psykologiske Operationer) samt et uddannelsesbatteri.
     Med disse reelle afgivelser til andre enheder, vil regimentet de facto kun råde over staben. Stabens fem sektioner støtter regimentschefen og de operative enheder med at løse en række administrative opgaver samt - nok så væsentligt - de opgaver, der tidligere hørte under (nedlagte) Hærens Ildstøtteskole: Teknologisk udvikling, militære doktriner, uddannelse mv.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4443-Danske-Artilleriregiment-DAR--opsplitning-af-dar-traekker-ud.htm.

Tweet