På en grå og blæsende kold tirsdag i marts lød der igen kanontorden over Borris Sønderland. 1. Ildstøtteafdeling er på udrykning for at øve afdelingens bidrag til ISAF hold 14 og leaveafløserne til hold 13.

Radioen skratter og en skudordre er på vej: "Brisantgranat M557, ladning 4, alle lad! Panoramatal 3274, højdestilling 276, på kommando ét lag." 1. kanon gentager skudordren, de øvrige kvitterer for modtagelsen. Klargøringen er i gang og hurtigt kommer klarmeldingerne ind.
     Så kommer kommandoen: "Eeeeet lag" efterfulgt af den for artillerister skønneste lyd, nemlig braget fra hele kanonlinien! Luften er tyk af støv og røg når de selvkørende haubitz´ere har sendt deres 43 kilo tunge granater mod målet.
     Et andet sted i terrænet står en anden del af 1. ILSTAFD ildkraft, nemlig mortererne. Afdelingen råder over både lette og tunge morterer og de bliver selvfølgelig også trænet under denne udrykning.
     "Parvis stillingsskifte!" To haubitz´ere forlader stillingen med deres skydecentral og rykker efter et kvarters kørsel ind i et nyt område i det sydøstlige hjørne af terrænet. De er hurtigt klar til skud og nyt ammunition bliver kørt frem på to ørkenfarvede transportere. Et læs per kanon, - sådan!
     Afdelingen øver sig hele ugen for at kunne løse artilleriets fornemste opgave: At levere ildstøtte på rette sted og i rette tid, mængde og art.