Overstået gidseldrama med FN-udsendte

tirs. 8. sept. 2015


MINUSMA
  United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali
   - Etableret 2013.
   - FN's Sikkerhedsråds Resolution nr. 2100.
   - Politisk godkendt 19. dec. 2013.
   - Mandat til en størrelse på 12.640 FN personel, med det formål at støtte stabilisering og regeringsopbygning samt beskyttelse af civilbefolkningen.



Baggrund:
tors. 6. aug. 2015: Det kan være hårdt, men det giver mening
tors. 28. maj 2015: Attentat-forsøg mod dansk top-officer
lør. 7. mar. 2015: Dansk top-officer får nøglestilling i Mali
man. 5. jan. 2015: Nytårshilsen fra Mali
ons. 19. nov. 2014: Mali - masser af udfordringer
tors. 9. okt. 2014: Mali: God start for dansk hold
tirs. 26. aug. 2014: Efterretningsofficerer på plads i Nord-Mali
tors. 26. dec. 2013: Hær-officerer skal løse nøgleopgave i Mali

Fire gidsler er blevet befriet fra et hotel i det centrale Mali, hvor udsendte FN-soldater holder til. Flere er blevet dræbt.

Lørdag har maliske specialstyrker med hjælp fra franske soldater stormet et hotel i byen Sevaré i regionen Mopti. Her har formodede militante islamister holdt gidsler fanget, siden de angreb hotellet fredag morgen.
     Det oplyser forsvarsministeriet i Mali ifølge nyhedsbureauet Reuters.
     Fire gidsler er blevet befriet, mens tre dræbte er fundet ved stedet.
     - Det lader til at være ovre, og det er endt godt, siger talsmand fra forsvarsministeriet oberst Diaran Koné til Reuters.

Mange nationaliteter på hotellet
     Han oplyser ikke, hvilken nationalitet de dræbte har. Ukraine og Rusland har dog tidligere bekræftet, at der var borgere fra deres lande blandt gidslerne, og lørdag skriver russiske medier, at et russisk gidsel, der arbejder for flyselskabet UTair, er blandt de befriede.
     Ansatte ved det maliske militær har også udtalt, at borgere fra Sydafrika og Frankrig menes at bruge hotellet.
     Værnfælles Forsvarskommando oplyste fredag til TV 2, at der ikke er nogen danskere udsendt for FN, der er kommet noget til.

Hotel stormet
     Angrebet fandt sted fredag morgen, da bevæbnede mænd stormede hotellet. De dræbte mindst seks personer herunder fem maliske soldater og en ansat ved FNs fredsbevarende mission i landet MUNISMA.
     Tre angribere, heraf en med sprængstoffer spændt til kroppen, blev også dræbt.
     FN fordømmer det afskyelige angreb på det skarpeste.
     Den fredsbevarende mission MINUSMA blev etableret i 2013 for at beskytte civile og sikre stabilisering i landet.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5667-Mission--overstaaet-gidseldrama-med-fn-udsendte.htm.

Tweet