|
Den kinesiske flåde inviterer ansatte i Forsvaret og deres familier om bord på de kinesiske flådefartøjer, der besøger København i den kommende weekend. Tre kinesiske krigsskibe med omkring 800 besætningsmedlemmer vil i den kommende weekend lægge beslag på en pæn del af Oceankaj i Københavns Nordhavn. Det kinesiske flådebesøg sker som led i en større rundtur, hvor den kinesiske styrke også besøger Finland, Sverige, USA og Australien. Besøget kommer i forlængelse af et samarbejde mellem Søværnet og den kinesiske flåde under operationen, der fjernede stoffer fra Syriens kemiske våbenprogram. Fregatten Iver Huitfeldt ledsager den kinesiske flådestyrke ind i Københavns Havn og vil ligge ved kaj sammen med de kinesiske skibe. |
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5665-Udland--besoeg-et-kinesisk-krigsskib.htm.