Paven: Våbenproducenter kan ikke kalde sig kristne

søn. 21. juni 2015



"Mennesker, ledere og forretningsfolk som kalder sig kristne og samtidig fremstiller våben. Det fører til en smule mistro, ikke sandt?"

Folk, der fremstiller våben eller investerer i våbenindustrien, er hyklere, hvis de kalder sig kristne.

Det var groft sagt, hvad pave Frans sagde søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
     Det er pavens hidtil hårdeste angreb på våbenindustrien, som han kom med ved et møde med tusindvis af unge under en rejse til Torino i Italien.
     - Hvis du kun har tillid til mænd, har du tabt, sagde han til de fremmødte i en længere tale om krig, tillid og politik.
     - Det får mig til at tænke på - mennesker, ledere og forretningsfolk som kalder sig kristne og samtidig fremstiller våben. Det fører til en smule mistro, ikke sandt? sagde han til de fremmødtes bifald.
     Ifølge Reuters kritiserede han mennesker, der investerer i våbenindustrien, idet han sagde at "dobbeltspil er valutaen i dag. De siger en ting, og gør en anden".

Læs mere her.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5568-Industri--paven-vaabenproducenter-kan-ikke-kalde-sig-kristne.htm.

Tweet