Borgerlige imod konkurrence fra udlandet

tors. 14. maj 2015



"Danmark risikerer at blive dobbelt ramt i den her sag, fordi vi ikke kan byde i andre lande, mens andre lande kan byde her. Det er ikke fair konkurrence."

Læs mere hos jyllands-posten.dk.



Baggrund:
fre. 7. febr. 2014: V og K: Nej til frihandel

Venstre og Dansk Folkeparti vil beskytte forsvarsindustrien ved at begrænse internationale udbud af militærkontrakter, hvis de vinder valget.

Venstre og Dansk Folkeparti er stærkt utilfredse med, at et stigende antal danske militærkontrakter bliver sendt i internationalt udbud. De åbner for at udbuddene sættes i bero af hensyn til den nationale sikkerhed, og da danske virksomheder ellers risikerer at gå glip af vigtige ordrer, der sikrer danske industrijob.
     Partierne er oprørte over, at Forsvarsministeriet har sendt en syv-årig rammeaftale om vedligehold af danske krigsskibe til 700 mio. kr. i EU-udbud. V og DF truer med at rulle udbuddet tilbage efter et valg.
     - Det skal være en selvfølge, at alt vi fremstiller af militært isenkram og vedligehold af udstyr varetages på danske hænder, siger Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti og medlem af Forsvarsudvalget.
     Ifølge Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, er Danmark gået for langt i implementering af EU's udbudsregler.
     De borgerlige mener, at en særlig undtagelse i EU-udbudsregler gør det muligt at skærme militære kontrakter mod udenlandske konkurrence. De har opbakning i et notat fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, bestilt af Danske Martime, der repræsenterer værfterne i sagen.

Forsvaret: Ikke særlig national sikkerhedsinteresse
     Forsvarsministeriet mener omvendt, at Danmark er tvunget til at sende opgaverne i udbud, fordi de ikke udgør særlig nationale sikkerhedsinteresse. Det gælder eksempelvis vedligehold af flådefartøjerne, som ministeriet vurderer som almindeligt værftsarbejde.

S: Fair konkurrence
     Socialdemokraternes forsvarsordfører, Bjarne Laustsen, siger, at regeringen er låst efter den borgerlige regering tiltrådte EU-udbudsdirektiv i 2011. Han er dog åben for at ændre kurs fremover.
     - Danmark risikerer at blive dobbelt ramt i den her sag, fordi vi ikke kan byde i andre lande, mens andre lande kan byde her. Det er ikke fair konkurrence, siger Bjarne Laustsen til JP.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5468-Industri--borgerlige-imod-konkurrence-fra-udlandet.htm.

Tweet