Wammen besøgte Weibel Scientific


Forsvarsminister Nicolai Wammen hilser på Weibel Scientifics stifter Erik T. Larsen, mens nuværende administrerende direktør Peder R. Pedersen står i baggrunden. (Foto: Mads Hussing.)

lør. 28. febr. 2015



"Weibel er en virksomhed, Danmark kan være stolt af."

Kilde: lokalavisen.dk.


Ligesom tidligere forsvarsministre har også Wammen besøgt Weibel Scientific.

- Mit besøg i dag er led i Forsvarsministeriets Open for Business strategi. Vækst og arbejdspladser står højt på regeringens dagsorden, og det er også et emne, jeg er optaget af, sagde Nicolai Wammen og fortsatte:
     - Som forsvarsminister vil jeg gerne sætte fokus på dansk forsvarsindustri. Derfor besøger jeg virksomheder som for eksempel Weibel. Det betyder meget for mig at komme ud og besøge de danske virksomheder og få et førstehåndsindtryk af den danske forsvarsindustri.

Wammen fremhævede Weibel Scientific:
     - Weibel er et eksempel på en fremragende dansk virksomhed, som skaber arbejdspladser i Danmark og som er i stand til at konkurrere med selv de største udenlandske virksomheder. Det har været en fornøjelse at mærke den dygtighed og gode energi, der præger virksomhedens medarbejdere og ledelsens tydelige engagement. Weibel er en virksomhed, Danmark kan være stolt af, sagde forsvarsministeren.

Besøget varede en time fredag formiddag, herunder en briefing og en rundtur på virksomheden.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5398-Industri--wammen-besoegte-weibel-scientific.htm.

Tweet