CIMIC-soldater tester international app


CIMIC-soldater undervises. (Foto: Julia Liberati.)

fre. 27. febr. 2015



"Danmark har været en vigtig samarbejdspartner og en af hovedbidragsyderne til udviklingen af app´en. Derfor skal de også have muligheden for at teste den, før den skal udgives."

Kilde: forsvaret.dk.


Arbejdet med CIMIC-app´en startede i januar sidste år, og det er Zürich Universitet, der i samarbejde med CCOE har udviklet den.
   App´en skal virke som indsamlingsredskab, og skal på sigt optimere CIMIC-soldatens arbejde ved at fungere som informationsdatabase om lokalområdets befolkning, beliggenhed, events og projekter.


Den nye app kommer i praksis til at erstatte nogle af de redskaber så som kamera, diktafon og blyant og papir som CIMIC-soldaten bærer rundt på og bruger i dag.

Ved bordene i klasselokalet sidder otte soldater og koncentrerer sig dybt om deres smart-phones. De otte soldater fra Civil-Military Coorperation (CIMIC) er ved at lære at bruge en ny app.
     - Danmark har været en vigtig samarbejdspartner og en af hovedbidragsyderne til udviklingen af app´en. Derfor skal de også have muligheden for at teste den, før den skal udgives, siger oberstløjtnant Michael Piotrowski.
     Han er kommet hele vejen fra CIMIC Center Of Excellence i Haag til Varde for at undervise de danske soldater.

Stor gevinst at teste
     Det kommer ikke bag på kompagnichef for CIMIC- og PSYOPS-kompagniet, Anders Henriksen, at det netop er Hærens Efterretningscenter, der har fået æren af at teste app´en.
     - Vi er dygtige og anerkendte for vores arbejde inden for CIMIC, så man vil gerne samarbejde med os. Og vi kan sagtens håndtere at teste app´en, samtidig med vi giver brugbar feedback, siger Anders Henriksen.
     Han mener, det er en stor gevinst for de danske soldater, at de har været med til at teste og give feedback på app´en, før den forhåbentlig er klar til brug i efteråret.
     - Vi får lov at forme den, så den i høj grad er formet efter vores måde at arbejde og tænke på. Det tilgodeser os i høj grad.

Telefon bliver database
     Med smart-phonen i hånden fremfor kamera, blyant og diktafon Hærens Efterretningscenter teste den nye app indtil maj. Det kommer til at hjælpe CIMIC-soldater i deres daglige arbejde.
     - Det kommer primært til at optimere arbejdet med at samle informationer for de operative soldater. De skal stadig ud og have kontakten med lokalbefolkningen og lave rapporter, men de får en god hjælp i app´en, hvor de både kan lagre og hente informationer, siger Anders Henriksen.
     En anden feature ved app´en, der gør den attraktiv at bruge både i nationale og internationale sammenhæng, er, at den også bliver tilgængelig for civile organisationer. Således kan eksempelvis Røde Kors drage nytte af CIMIC-soldaternes informationer og omvendt.
     - I første omgang skal vi have styr på, hvordan vi bedst optimerer den for brugeren. Næste skridt bliver at finde ud af, hvordan informationer skal lagres og klassificeres i app´en, så der er styr på, hvilke informationer der bliver tilgængelige, for hvem, siger oberstløjtnant Michael Piotrowski fra CIMIC Center Of Excellence.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5392-CIMIC--cimic-soldater-tester-international-app.htm.

Tweet