Soldater sat ind mod demonstranter


Anspændte situationer skal klares, så dialogen kommer i fokus. (Foto: Presseofficer ved Hærens Efterretningscenter, kaptajn Martin Hillmann.)

tors. 30. okt. 2014



Hær og Politi øver sig på at blive sat ind mod demonstranter:
ons. 24. juni 2009: Sidste politiøvelse i Vardes gader
ons. 22. april 2009: Stor politiøvelse i Varde og Oksbøl
ons. 4. juni 2008: Soldater ved Enstedværket
ons. 4. juni 2008: Soldater ved Enstedværket
tors. 16. dec. 2004: HBU-eksamen hos 3 AA
fre. 27. aug. 2004: Hæren blev vist frem i Slagelse

Indspillet kan blive ret fysisk, når efterretningsfolk træner samvirke ved indsættelse i en større militær operation.

I sidste uge var de to bataljoner ved HEC, Hærens Efterretningscenter, på en fælles øvelse med udgangspunkt i Nymindegab-lejren og i øvelsesterrænet ved Oksbøl.
     Formålet med øvelse Exercise Fusion var at øve samvirket mellem de forskellige underenheder i de to bataljoner, 1. og 2. Military Intelligence Bataljon (1MIBTN og 2MIBTN), skriver forsvaret.dk.
     Det skete i rammen af en indsættelse i en større militær operation. På øvelsen havde de to bataljoner fokus på at øve koordination, planlægning, indhentning, bearbejdning og formidling af aktiviteter.

Rollespil
     Alligevel var der også brug for de mere fysiske soldatermæssige færdigheder.
     Som indspil til det stabsmæssige arbejde indgik der en del civile momenter i form af udklædte soldater, der havde roller som nøglepersoner i et fiktivt samfund.

Civile: Møder og håndgemæng
     De civile skulle indspille budskaber og situationer, som soldaterne skulle håndtere, f.eks. møder mellem civile og soldater. Uenigheder og problemer skal helst afklares.
     Soldaterne skulle også håndtere mindre grupper af demonstranter. Det kan nogle gange eskalere til håndgemæng, hvor soldaterne skal fastholde overblikket og få neddroslet en anspændt situation, så det igen er dialogen, der er i fokus frem for brug af fysisk magt.

Værnepligtige
     Der var også værnepligtige fra Uddannelseskompagniet med på øvelsen med de stående styrker. De løste en række vagtopgaver.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5247-HEC-Haerens-Efterretningscenter--soldater-sat-ind-mod-demonstranter.htm.

Tweet