HEC er spydspids i Forsvaret!



tirs. 16. sept. 2014



"Den kompetence, der findes blandt personer, som tidligere har haft sin gang i forsvaret eller har været tilknyttet Hjemmeværnet, imponerede os alle."

Kilde: HEC på Facebook.



Læs også:
tors. 31. juli 2014: Er Human Intelligence noget for dig?

I den forløbne weekend var 65 af HEC reservepersonel samlet på Varde Kaserne.

Det var første samling i den nye organisation, som endnu ikke er formelt etableret, men behovet er opgjort: Vi skal have besat omkring 200 pladser i de to bataljoner og CAC-element.
     Rekrutteringen har været i gang de seneste måneder, og tilstrømningen af meget kompetent personel har været overvældende. Den kompetence, der findes blandt personer, som tidligere har haft sin gang i forsvaret eller har været tilknyttet Hjemmeværnet, imponerede os alle. Der er absolut noget at bygge videre på.
     Som det blev bemærket af både HEC stab og formanden for reservepersonellet, OL-R Jan Hjortshøj, var vi spydspids på godt og ondt og sætter pejlemærkerne for anvendelse af reserven i Forsvaret fremover. Således vil man under kommende øvelser, kurser, inspektioner mv. se et tydeligt bidrag fra vores side.
     I løbet af dagene blev den nye organisation og behov for reserven gennemgået, og behovet er oplagt. Dette skulle gerne give grundlag for, at man de kommende uger kan aflevere ønsker til anvendelse, og HEC således har grundlag for at kunne rulle den eksisterende styrke ind i den ny organisation.
     Vi blev alle introduceret for HEC opgaver og fik en introduktion til E-tjeneste, CIMIC og PSYOPS efterfulgt af en lille opgave, som gav os lejlighed til i mindre grupper at arbejde med efterretningskredsløbet, target audience mv. Der blev også tid til en aften i messen, hvor snakken gik.
     Nu ser vi frem til at deltage i FUSION og kommende aktiviteter ved HEC.
     Tag godt imod reserven.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5174-HEC-Haerens-Efterretningscenter--hec-er-spydspids-i-forsvaret.htm.

Tweet