Danmark har destrueret alle sine klyngebomber, der var tilbage fra Den Kolde Krig, oplyser udenrigsministeren.

Hele Danmarks lager af de frygtede klyngebomber er nu blevet destrueret - og det endda længe før, det egentlig var påkrævet.
     I alt er 42.000 granathylstre med 2,5 millioner sprængladninger fra koldkrigstiden blevet uskadeliggjort.

Lidegaard: Stærkt signal
     - Selv om vi ifølge konventionen om klyngeammunition først skulle have destrueret vores klyngebomber i 2018, kan vi konstatere, at det allerede nu er sket. Det er meget glædeligt, siger Martin Lidegaard. Han tilføjer:
     - Det er dels for at sende et kraftigt signal, hvilket hænger fint sammen med, at vi var med til at nedsætte den kommission, der har gjort det muligt at få gang i at fjerne klyngebomberne. Dels for at vise resten af verden, at det både er militært muligt og ikke udgør et sikkerhedspolitisk problem.
     - Det sender et stærkt signal til omverdenen at Danmark nu har skrottet alle sine klyngebomber. Klyngebomber er modbydelige, inhumane våben, som alle lande bør skille sig af med hurtigst muligt. Arbejdet stopper ikke her. Alle lande, der står uden for Oslo-konventionen, skal med ombord, så vi får et verdensomspændende, totalt forbud. I tæt samarbejde med ligesindede lande samt de danske og internationale humanitære organisationer forsætter vi vores fælles kamp for en verden helt fri for klyngebomber.

Wammen: Ros for hurtig håndtering
     Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) roser Forsvarets håndtering af opgaven. Og han siger til avisen:
     - Klyngeammunition er et levn fra fortiden, som gennem tiden har anrettet stor skade mod civile. Derfor er det et positivt og tydeligt signal at sende til omverdenen, at vi fra dansk side er gået forrest og så hurtigt - over fire år før tid - har afsluttet destruktionen af vores klyngevåben. En beslutning, som der også har været opbakning til i kredsen af partier bag forsvarsforliget. Forsvaret fortjener ros for den hurtige håndtering af denne opgave.

Humanitære org.: Følg Danmarks eksempel
     Cluster Munition Coalition, der repræsenterer humanitære organisationer i 90 lande glæder sig ligeledes over, at de danske våbenlagere er væk. Direktør Sarah Blakemore udtaler:
     - At Danmark nu har færdiggjort destruktionen af sit lager af klyngebomber er en milepæl i den globale kamp mod dette afskyelige og forbudte våben. At dette er gennemført fire og et halvt år inden den deadline, der er fastsat af konventionen, viser Danmarks engagement i forhold til konventionen og beskyttelsen af civile verden over. Vi opfordrer alle andre lande til at følge Danmarks eksempel og sikre at alle lagre af klyngebomber tages ud af brug og aldrig kan bruges igen.
     Leder af Folkekirkens Nødhjælps mine- og ammunitionsrydning Richard MacCormac roser regeringen for at være gået forrest i sagen. Men han har dog fortsat et uafklaret spørgsmål om klyngebomber.
     - Vi glædede os over, at daværende erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF) sidste år sagde, at hun ville kigge på et forbud mod virksomheder, der investerer i klyngebomber. Men vi har stadig ikke hørt, hvad hendes efterfølger Henrik Sass Larsen (S) vil gøre ved problemet, siger han til Jyllands-Posten.

Skade på civile førte til konvention
     Klyngebomber er store granathylstre, der indeholder op til 200 små sprængladninger, som er dødbringende og kan forblive aktive i mange år, efter de er kastet. Selv en lille bevægelse kan detonere dem, og de er så små - ofte på størrelse med en coladåse - at børn nemt kan samle dem op.
     Den voldsomme skade, klyngebomber har påført civile, førte i 2008 til et forbud i form af en international konvention, som 113 lande indtil nu har underskrevet. Danmark var blandt de 30 første underskrivere af konventionen og var derved med til at sikre, at den trådte i kraft. Medlemslandene har forpligtiget sig til at afvikle deres beholdning af klyngeammunition inden for en 10-årig periode, for Danmarks vedkommende senest i 2018.

42.000 granathylstre
     Det danske lager af klyngeammunition omfattede oprindeligt ca. 42.000 granathylstre, indeholdende tilsammen ca. 2,5 millioner sprængladninger.
     Destruktionen er gennemført med fokus på høj grad af genbrug, hvilket har bidraget til at holde destruktionsprisen nede. Den samlede udgift til destruktionen er opgjort til ca. 17,5 millioner danske kroner eller ca. 7 kroner per sprængladning.
     En repræsentant fra Forsvarets Materieltjeneste overværede destruktionen af de sidste danske klyngebomber.

Rest gemt til træning
     Konventionen tillader, at man beholder en begrænset mængde klyngeammunition og sprængladninger til f.eks. uddannelse af rydningspersonel.
     Forsvaret har til det formål bibeholdt ca. 3600 sprængladninger for at opretholde ekspertisen på rydning af denne ammunitionstype.

Støtter humanitære organisationer
     Danmark har i mange år støttet arbejde med at udbrede konventionerne mod klyngevåben og landminer, samt FN´s arbejde med at rydde miner, klyngebomber og andre eksplosive krigsefterladenskaber.
     Danmark støtter i perioden 2013-15 internationale humanitære organisationer med 10 millioner kroner.
     Pengene går til arbejde med at udbrede klyngebombe- og landminekonventionerne, forskning i minerydningsteknikker mv. Danmark støtter endvidere FN´s minerydningsfond (United Nations Mine Action Service, UNMAS) med 30 millioner kr. over en toårig periode.