SKH: Nu skal afløseren findes



"Det er enormt positivt. Det betyder meget for vores identitet."
Chef for 1. Artilleriafdeling, Søren Grøndahl Høst 

man. 16. juli 2012


Haubits M109
  De 24 SKH (selvkørende haubitser) holder til hos 1. Artilleriafdeling i Oksbøllejren.
   De er fra 1965 og har aldrig været i kamp.
   De har aldrig skudt så meget som nu, især i f.m. uddannelse af artilleriobservatører.
   Selve haubitsen fejler intet. Undervognen er "færdig".
   De skal udfases senest i 2014.



Baggrund:
ons. 9. maj 2012: Usikkerhed om nye haubitser
ons. 14. mar. 2012: Klar fornemmelse af 'kanontorden'
tors. 5. jan. 2012: Forsvarsordfører tror på nye haubitser
tirs. 3. jan. 2012: Finanskrise kan knække artilleriet

Til september går regimentet i gang med at finde mulige afløsere til SKH'erne fra 1965. Forsvarskommandoen (FKO) har givet grønt lys.

Der skal købes 12 styk, de skal kunne anvendes i internationale operationer, kunne bruge den nuværende 155 mm ammunition - og være et afprøvet våbensystem.

Det kan gå hurtigt
     Da systemet skal være 'combat proven', er der en mulighed for at det kan gå stærkt. Er der fortsat politisk opbakning, kan anskaffelserne være påbegyndt inden 2014.
     -  Vi går nu ud til alle, der producerer pjecer i verden. Det kan godt ske, at vi som krigsførende nation kommer foran i en produktionslinje, siger fg. regimentschef Claus Dixen Møller til jv.dk.

Glæde - og afventning
     Meldingen fra FKO vækker glæde hos de godt de godt 500 ansatte ved Danske Artilleriregiment, DAR. Det har man har ventet på i adskillige år.
     - Som oberst Birger Mejlholm sagde i vinters, så var det som at løbe på en forhindringsbane uden mål. Men nu kan vi se målet, siger en på mange måder lettet Claus Dixen Møller.
     Oberstløjtnant Søren Grøndal Høst, chef for 1. Artilleriafdeling:
     - Det er enormt positivt. Det betyder meget for vores identitet.
     Hans personel er positive over nyheden, men også realistiske.
     - Vi har hørt det før. Men det ser mere positivt ud, end det har gjort i lang tid, siger Søren Grøndahl Høst til jv.dk.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4811-SKH-Selvkoerende-Haubits--skh-nu-skal-afloeseren-findes.htm.

Tweet