Archer: Vægt vs. beskyttelse


Archer affyres, når artilleriregimentet i Boden øver.

ons. 11. dec. 2013



Baggrund:
søn. 8. dec. 2013: Sverige beholder den haubits Norge ikke vil have
fre. 6. dec. 2013: Archer: Norge trækker sig ud af aftalen
fre. 6. dec. 2013: Sverige: Vi fuldfører selv
fre. 6. dec. 2013: Archer-brud svækker nordisk samarbejde
fre. 6. dec. 2013: Ukendt pris for aftale-brud
man. 25. nov. 2013: Archer modtaget - efter lang ventetid
tors. 28. juni 2012: Fælles vision

Svære tekniske kompromisser lå bag, da Norge sprang fra artilleriprojekt Archer - de vil måske kræve flere millioner kr. i tilbagebetaling fra Sverige. Begge sider gransker nu vilkårene i kontrakten.

6. december meddelte den norske regering, at man forlader samarbejdet med Sverige vedr. bestillingen af 24 lastbilsmonterede artilleripjecer. Systemet Archer beskrives som et af verdens bedste artillerisystemer. Det er blevet udviklet siden 2007 i et samarbejde mellem Sverige og Norge.
     Iflg. Birgitte Frisch, rådgiver i det norske forsvarsministerium, undersøger Norge om man kan få de investerede penge tilbage.
     Hidtil har Norge bidraget med 550 mio. norske kroner i udviklings- og købsomkostninger. De skulle have haft hele deres ordre leveret i 2013, men har ikke fået en eneste pjece.

Forsvarschefens anbefaling
     - Forsvarsministeren (Ine Eriksen Søreide, red.) kunne ikke gøre andet. Den 2. dec. fik hun en stærk anbefaling fra forsvarschefen om at vi skulle trække os ud af projektet, siger Birgitte Frisch til nyteknik.se.
     Anbefalingen indeholdt to hovedårsager for opsigelse af kontrakten, iflg. den norske major Eystein Kvarving:
     - Dels opfyldte systemet ikke vore krav, dels var det forsinket, siger han.

Norge: Ubalance mellem vægt og beskyttelse
     En vigtig årsag til forsinkelsen er, at systemet skulle opfylde såvel norske som svenske teknologiske krav, siger Anders Carell, chef for erhvervelse af land-materiel hos svenske FMV, Försvarets materielverk.
     Iflg. ham tog kompromisserne lang tid. Han er overrasket over frafaldet.
     - En norsk evaluering foretaget i september viste, at systemet kunne opfylde de norske krav til udfordringen om at finde en balance mellem vægt og beskyttelse, siger han.
     Men iflg. Eystein Kvarving opfyldes de norske krav til funktion kun hvis der bliver foretaget forbedringer. Selv FMV analyserer nu vilkårene for kontrakten. Sverige har bestilt 24 pjecer.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4705-Norden--archer-vaegt-vs-beskyttelse.htm.

Tweet