Er udviklingen kørt fra bælterne?

ons. 18. dec. 2013



Baggrund:
fre. 16. aug. 2013: Pansrede kandidater vist frem
fre. 21. juni 2013: FFG: Vi vil lade produktet tale for sig selv
man. 10. juni 2013: Nexter: Stor risiko ved Piranha 5 eller G5 1
tirs. 30. april 2013: PMV'er vist frem i Oksbøl

Både den teknologiske og politiske udvikling har forbedret chancen for at de nye PMV'er er med hjul.

Der er sket en stor udvikling inden for både bælte- og hjulkøretøjer. Gummibælter gør det muligt for førstnævnte at køre hurtigere på asfaltvej. Og sidstnævnte har fået bedre armering mod vejsidebomber. Hjulkøretøjet er slet ikke bæltekøretøjet så underlegent i terræn, som har været tilfældet tidligere.
     Lige nu sidder Forsvarets Materieltjeneste og tygger på de tilbud man har modtaget på de fem kandidater til at blive den danske hærs nye pansrede mandskabsvogn.
     Tilbuddene holdes op over for resultaterne af den 18 uger lange test af køretøjerne i hærens øvelsesterræn ved Oksbøl og flere andre steder i Jylland.
     - Og rygterne fra Oksbøl vil vide, at hærfolkene har været overraskede over hjulkøretøjernes evner i landskabet, skriver NytKampfly.

Et centralt spørgsmål er: Hvilke typer missioner bliver der behov for? Et territorialforsvar og krig taler for panser - mens mere fredelige opgaver taler for hjul: Hurtig transport fra A til B og et mere fredeligt udseende.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4656-PMV-Pansret-Mandskabsvogn--er-udviklingen-koert-fra-baelterne.htm.

Tweet