|
Ildkraft. Rækkevidde. Hvor let den er at flytte. Haubitsen Archer levede ikke op til Norges krav. Men i Sverige har den fortsat tillid. Det norske brud med traktaten om fælles udvikling af ildstøttesystemet Archer får konsekvenser for det svensk-norske militære samarbejde. Det har den svenske forsvarsminister Karin Enström meldt ud.
Men det er et faktum, at Hæren har haft problemer med Archer, når den har været benyttet under øvelser i Norge. I marts i fjor fulgte oberst Tor Øen, daværende fagansvarlig for Archer i Norge, systemet tæt under storøvelsen Cold Response i Nord-Norge. - Systement var i en udviklingsfase. Vi havde udfordringer når det gjaldt funktion, sikkerhed og andre ting, siger Øen, som idag er pensioneret. - Dermed beholder I det gamle M109-artilleri, som først blev taget i brug i 1969. Hvordan passer det med et moderne kampbillede? - Vel, vi har jo haft det i snart 40 år. Det er et system, som fungerer, men det siger sig selv, at det har en del begrænsninger. På rækkevidde, hastighed, og mandskab. Archer er et helautomatisk system, som kræver tre mand; det gamle kræver 7-8. - Hvilken rolle spiller artilleriet i et moderne forsvar? - Den er kæmpevigtig for Hæren. Hæren må og skal have et artilleri, siger Øen. Påfører fjenden størst tab
Det bekræfter Terje Bruøygard. - I hæren er det artilleriet, der påfører fjenden størst tab. Den står for op mod 45-50%, mens kampvogne står for 25-30%, siger han. - Hvad er rækkevidden for Norges aldrende artilleri, og dagens moderne systemer. - Rækkevidden i dag er ca. 18 km. Med speciel ammunition kan den øges med nogle km. Et moderne system kan nå 35-40 km. Så er præcisionen utrolig vigtig siger Bruøyga. Han siger, at rækkevidden for en kampvogn er 3,5 km; op til fire med noget svagere præcision. - Hvilke begrænsninger ligger der i at have et 40 år gammelt artilleri, med store begrænsninger for rækkevidde, hastighed osv.? - I sig selv fungerer systemet. Men med tiden bliver det for gammelt, hvilket drejer sig om driftsstabilitet, reservedele, vedligehold og præcision. - Hvad gør I nu? - Vi forventer syv år til vi er nødt til at få nyt materiel. Det stoler vi på ministeriet vil klare. - Hvilke allierede nationer har i øjeblikket systemer som fungerer? - De store nationer, som USA, Storbritanien og Tyskland, siger Bruøygard. Forsvaret understreger, at Archer er en del af et artillerisystem som også omfatter en radar kaldet Arthur og et ildledelsessystem med navnet Odin. Norge og Sverige går videre med både Arthur og Odin. Sverige går videre Talsmand for den norske forsvarschef, Haakon Bruun-Hanssen, major Eystein Kvarving, siger at det var en tung beslutning at opgive Archer. - Men svenskerne går videre med projektet? - Ja. Det svenske forsvar er væsentligt dårligere stillet end Norge mht. artilleri. De mangler i dag fuldstændigt et artilleri, bortset fra prøvemodeller af Archer-systemet. Dagens M-109 selvkørende haubitser befinder sig delvist på Setermoen i Troms, hvor batterierne har navnene Olga og Nils; delvist på Rena, hvor batteriet hedder Piraya og opereres af professionelle soldater. |
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4632-Norden--sverige-beholder-den-haubits-norge-ikke-vil-have.htm.