Sverige beholder den haubits Norge ikke vil have


Her står den norske oberst Tor Øen og hans svenske kollega Anders Callert foran en haubits af typen Archer under den store øvelse Cold Response i Nord-Norge i marts 2012. Nu har Norge skrottet projektet, mens svenskene videre med det. (Foto: Luise Salte, den svenske hær.)

søn. 8. dec. 2013



"I hæren er det artilleriet, der påfører fjenden størst tab. Den står for op mod 45-50%, mens kampvogne står for 25-30%."

Kilde: aftenposten.no.


Ildkraft. Rækkevidde. Hvor let den er at flytte. Haubitsen Archer levede ikke op til Norges krav. Men i Sverige har den fortsat tillid.

Det norske brud med traktaten om fælles udvikling af ildstøttesystemet Archer får konsekvenser for det svensk-norske militære samarbejde. Det har den svenske forsvarsminister Karin Enström meldt ud.
     I Norge er det dramatisk for Hæren at gå glip af de nye haubitser af typen Archer. Iflg. oberstløjtnant Terje Bruøygard er artilleriet helt essensielt for at slå fjenden ud, ud af de styrker som landtropperne har til rådighed.
     I fredags brød det norske forsvar kontrakten om indkøb af 14 stk. Archer, som Norge har finansieret udviklingen af sammen med Sverige.
     I en kort kommentar siger Karin Enström:
     - Jeg beklager budskabet fra Norge. Dette vil komme til at påvirke vores samarbejde. Artillerikapaciteten er vigtig for Sverige, og det er godt at vi nu har fire indsat.
     Det svenske forsvar er væsentlig dårligere stillet end Norge med artilleri. De mangler i dag fuldstændigt et artilleri, bortset fra prøvemodellerne af Archer-systemet.

Mister en halv milliard - mindst
     Norge har brugt over en halv milliard kroner på projektet, mens det fortsat ikke er klart hvad tabssummen bliver. Den samlede værdi af kontrakten var ca. to mia. kr.
     De første papirer for udviklingen af artillerisystemet blev underskrevet i 2008, med aftale om levering i 2010.
     Iflg. Bruøygard stiller Hæren sig bag konklusionen til Forsvarsministeriet. Beslutningen blev først taget i denne uge:
     - Vi har fulgt projektet tæt. Vi har ikke haft nogen egentlig mening frem til nu, men har stillet krav gennem Forsvarets logistikorganisation, som sammen med ministeriet står for bestillingen, siger Bruøygard til aftenposten.no.

Har tidligere haft problemer med Archer
Archer-haubitsen, som Norge nu vrager mens Sverige går videre med den. Foto: Luise Salte.

     Men det er et faktum, at Hæren har haft problemer med Archer, når den har været benyttet under øvelser i Norge.
     I marts i fjor fulgte oberst Tor Øen, daværende fagansvarlig for Archer i Norge, systemet tæt under storøvelsen Cold Response i Nord-Norge.
     - Systement var i en udviklingsfase. Vi havde udfordringer når det gjaldt funktion, sikkerhed og andre ting, siger Øen, som idag er pensioneret.
     - Dermed beholder I det gamle M109-artilleri, som først blev taget i brug i 1969. Hvordan passer det med et moderne kampbillede?
     - Vel, vi har jo haft det i snart 40 år. Det er et system, som fungerer, men det siger sig selv, at det har en del begrænsninger. På rækkevidde, hastighed, og mandskab. Archer er et helautomatisk system, som kræver tre mand; det gamle kræver 7-8.
     - Hvilken rolle spiller artilleriet i et moderne forsvar?
     - Den er kæmpevigtig for Hæren. Hæren må og skal have et artilleri, siger Øen.

Påfører fjenden størst tab
Sådan ser dagens norske artillerisystem ud: M-109, som blev brugt første gang i 1969. det er kraftig moderniseret siden da. Her er et afbilledet på Haslemoen i 1995. Foto: Arne Flaaten.

     Det bekræfter Terje Bruøygard.
     - I hæren er det artilleriet, der påfører fjenden størst tab. Den står for op mod 45-50%, mens kampvogne står for 25-30%, siger han.
     - Hvad er rækkevidden for Norges aldrende artilleri, og dagens moderne systemer.
     - Rækkevidden i dag er ca. 18 km. Med speciel ammunition kan den øges med nogle km. Et moderne system kan nå 35-40 km. Så er præcisionen utrolig vigtig siger Bruøyga.
     Han siger, at rækkevidden for en kampvogn er 3,5 km; op til fire med noget svagere præcision.
     - Hvilke begrænsninger ligger der i at have et 40 år gammelt artilleri, med store begrænsninger for rækkevidde, hastighed osv.?
     - I sig selv fungerer systemet. Men med tiden bliver det for gammelt, hvilket drejer sig om driftsstabilitet, reservedele, vedligehold og præcision.
     - Hvad gør I nu?
     - Vi forventer syv år til vi er nødt til at få nyt materiel. Det stoler vi på ministeriet vil klare.
     - Hvilke allierede nationer har i øjeblikket systemer som fungerer?
     - De store nationer, som USA, Storbritanien og Tyskland, siger Bruøygard.
     Forsvaret understreger, at Archer er en del af et artillerisystem som også omfatter en radar kaldet Arthur og et ildledelsessystem med navnet Odin. Norge og Sverige går videre med både Arthur og Odin.

Sverige går videre
     Talsmand for den norske forsvarschef, Haakon Bruun-Hanssen, major Eystein Kvarving, siger at det var en tung beslutning at opgive Archer.
     - Men svenskerne går videre med projektet?
     - Ja.
     Det svenske forsvar er væsentligt dårligere stillet end Norge mht. artilleri. De mangler i dag fuldstændigt et artilleri, bortset fra prøvemodeller af Archer-systemet.
     Dagens M-109 selvkørende haubitser befinder sig delvist på Setermoen i Troms, hvor batterierne har navnene Olga og Nils; delvist på Rena, hvor batteriet hedder Piraya og opereres af professionelle soldater.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4632-Norden--sverige-beholder-den-haubits-norge-ikke-vil-have.htm.

Tweet