Fremtidens sergentuddannelse for stampersonel bliver delt op i moduler. Det giver både udfordringer og muligheder.

Sergenter på SU. Modulbaserede kurser og fjernundervisning. Forslagene til en ny sergentuddannelse og sergentvidereuddannelser var mange og kreative, da de i kølvandet på forsvarsforliget - og de deraf følgende høje sparekrav blev kastet på bordet for et års tid siden.

SU kun for (unge på) grunduddannelse, GSU
     I det år er der blevet talt og diskuteret flittigt, mens en arbejdsgruppe bestående af blandt andre repræsentanter fra Forsvarskommandoen, Forsvarets Personeltjeneste og de involverede skoler, har knoklet med at få udarbejdet en reform, der dels skulle sikre uddannelsernes faglige indhold, men også fremtidssikre indholdet, leve op til nye krav om blandt andet en stærkere akademisk profil, og så ellers blive tilpasset det ´nye forsvar´, hvor kravet til det enkelte individ om selv at tage hånd om sin fremtid og kompetencer, også indgik i overvejelserne. Fra starten var der lagt op til en ny finansiel udformning af uddannelserne, hvor politikernes første udspil pegede i retning af statens uddannelsesstøtte.
     En holdning, der ikke mindst fik de faglige organisationer til at røre på sig og påpege nogle af de mange uheldige konsekvenser, det ville medføre. CS påpegede blandt andet, at det ville være noget nær en økonomisk ruin, hvis eksempelvis en marineoverkonstabel eller en flyverspecialist skulle ønske sergentuddannelsen og finansiere den fire måneder lange varighed på SU, hvor vedkommende jo var vant til en solid månedsløn måske endda med diverse fagtillæg på min. 20.000 kroner.
     Uddannelsesreformen er blevet behandlet, finjusteret og tilpasset, så den nu kan præsenteres for alle parter i en mere ´spiselig udgave´. Det er lykkedes arbejdsgruppen at få udarbejdet et skema, der sikrer, at kun hærens grunduddannelse (GSU) elever kommer på SU. Den varer ni måneder, og efter endt uddannelse vil man også få et bevis på, at man har gennemført en uddannelse, der er ligestillet med ´Almen voksenpædagogisk grunduddannelse´, altså et dokument, der også kan bruges ´udenfor hegnet´.
     At denne uddannelse betyder ni måneder på SU, skønner hverken forsvarets ledelse eller skolerne selv, bliver det store problem. Hovedparten af dem, der påbegynder denne GSU kommer direkte fra folkeskolen eller en værnepligtsperiode og er i en alder, hvor de endnu ikke har de store forsørgerpligter.

Moduluddannelse medfører et praktik-forløb
     Hverken flyvevåbnets eller søværnets sergentgrunduddannelse vil komme på SU. Det samme gælder for den sergentuddannelse, hæren tilbyder i forkortet form.
     Her har man fået skræddersyet en modulbaseret undervisning, der kan tilpasses den enkeltes havende tjeneste, således at vedkommende kun er væk fra tjenestestedet i kortere perioder for at deltage i undervisningen på sergentskolen, og i perioden mellem opholdet på skolen (modulerne) hjemme på tjenestestedet, kan kombinere sin uddannelse med praktik.
     - Det betyder i praksis at i tiden mellem modulerne, hvor eleven er tilbage på sit eget tjenestested, kan chefen gøre brug af, at han får en medarbejder tilbage, der ganske vist endnu ikke er helt uddannet sergent, men allerede er godt på vej og har fået nye færdigheder, som tjenestestedet kan have gavn af. Altså, bruge i praksis, forklarer orlogskaptajn Claus Nielsen, chef for uddannelsesafdelingen på Søværnets Sergent - og Grundskole i Frederikshavn.
     Indtil nu har alle sergentuddannelser og videregående sergentuddannelser (VUT I og VUT II) været et kontinuerligt forløb. Det bliver nu for alle uddannelsernes vedkommende delt op i moduler. 2-3 moduler alt efter værn og uddannelse.
     Eksempelvis i søværnet, hvor der bliver tre moduler ‡ hver otte ugers varighed på den grundlæggende sergentuddannelse. Disse tre moduler følger efter hinanden med forholdsvis kort interval, for det bestræbes, at de er afsluttet inden for et helt år. Perioden mellem modulerne foregår altså hjemme på eget tjenestested, hvor der gerne skulle inddrages nogle af de nye færdigheder i praktik, og hvor der vil kunne forekomme en mindre inddragelse af fjernundervisning. Men modulerne selv vil blive udført på sergentskolen med ophold, ganske som den hidtidige sergentuddannelse.
     - Så bortset fra at uddannelsen nu deles op i små intervaller, sker der altså ikke det store revolutionerende. Indholdet vil være de samme fag plus de nødvendige akademifag, der skal til, for at den enkelte elev kan samle ECTS point nok til, når uddannelsesforløbet er endelig afsluttet, efter VUT II at stå med en fuldgyldig akademiuddannelse, hvis det er det, eleven gerne vil have. Vi har allerede i flere år haft et tæt samarbejde omkring akademifagene med University College Syddanmark, og det fortsætter vi med, tilføjer Claus Nielsen.

- Blot en justering
     Heller ikke Hærens Sergentskole ser de store problemer i, at uddannelsen nu deles op i moduler.
     - Det er klart, det giver nogle nye udfordringer. Og der bliver også lagt et ansvar ud til de enkelte tjenestesteder om forhåbentligt at udnytte tiden i de perioder, hvor eleven er tilbage på tjenestestedet mellem modulerne, til at gøre brug af elevens nyerhvervede kompetencer. Men selve indholdet af undervisningen ændres ikke radikalt, og det er vi selvfølgelig glade for, siger chef for hærens sergentskole, oberstløjtnant Mads Rahbek.
     Uddannelsesindholdet vil stadig for grundskolens vedkommende byde på de militærfaglige kompetencer, tilsat emner som krigens love, straffe - og disciplinærlov, arbejdsmiljø, ledelsesteorier og praktisk ledelse. Mens de videregående sergentuddannelser VUT I og VUT II vil indeholde akademifag, og faget ledelse vil generelt blive mere boostet.
     - Jeg tror, den modulbaserede undervisning giver mere fleksibilitet, samtidig med at der også er mulighed for fjernundervisning. Hertil kommer ´praktikperioden´ mellem modulerne. Jeg tror på, at vi kan skabe et endnu bedre produkt, siger Claus Nielsen.
     - Det er en justering af uddannelsen, ingen revolution, tilføjer han smilende.

Meget er uafklaret
     Ved hærens sergentskole er begejstringen mere moderat. Her har man taget ændringerne ad notam, og arbejder i øjeblikket på højtryk for at tilrettelægge de nye uddannelser, så de kan træde i kraft allerede med næste sergenthold og for de videre uddannelsesforløbs vedkommende til starten af næste år.
     - Det er jo en proces, der har været i gang i flere år, men lige nu er der stadig mange uafklarede spørgsmål, der lige skal falde helt på plads, før vi har det endelige overblik. Jeg tror, vi får en uddannelse, der bliver mere målrettet de egentlige sergentbehov, og de lederfaglige kompetencer bliver løftet, siger Mads Rahbek.
     Han påpeger, at uddannelsen VUT I allerede i flere år har gennemgået en markant forandring fra tidligere, og at man både her og på VUT II har benyttet mange civile undervisere i flere år. Grunduddannelsen og VUT I kræver tilstedeværelse på skolen, men VUT II er allerede baseret på fjernundervisning.

Hav selv IT med
     Mens skolen dog stadig gerne lægger lokaler og lærere til undervisningen eksempelvis på grunduddannelsen, skal eleverne selv fremover have arbejdsredskaberne med. Forstået vel at mærke den it-teknologiske.
     - Vi kan simpelthen ikke stille det bedste it-udstyr til rådighed. Det vil være alt, alt for dyrt, hvis vi hvert år skulle investere i det nyeste, og vi oplever jo i dagligdagen, at eleverne i forvejen har meget bedre udstyr med end det, vi har mulighed for at tilbyde på skolen. Her tænker jeg på iPhones, bærbare computere, tablets og så videre, forklarer skolechefen.
     Det er så fremover et krav til eleverne, at de selv sørger for grejet, men det må ses som en investering i deres egen fremtid.