En travl uge for sergentskolen


SSG K. Rosser byder velkommen 

fre. 23. aug. 2013


Kilde: Sergentskolen.



Baggrund:
tors. 22. aug. 2013: Ny skolestruktur præsenteret

Idag afsendte HSGS sit endelig bidrag til den business case som afgør skolen fremtid. Det skete som kulminationen på en uge med mange aktiviteter relateret til skolens fremtid.

Mandag deltog skolen i positive forhandlinger med DAR, HOK, FBE i Varde omkring HSGS fremtidige behov for faciliteter på Varde kaserne samt tidsplanen for forberedelserne af disse faciliteter.
     Tirsdag deltog skolen i et møde i HOK, hvor skoles forslag til fremtidig organisation og bemanding samt tidsplan for flytning blev præsenteret for CH HOK.
Nogle af de fremmødte.

     Skolens oplæg blev positivt modtaget.
     Onsdag var der workshop på skolen for alt fast personel omkring fremtidige uddannelses og jobmuligheder, bolig og erhvervssituationen i Varde/Esbjerg samt meget andet, der danner grundlag for beslutningen om evt. at flytte med til Varde.
     Torsdag orienterede skolechefen alt fast personel de planer, der var blevet fremlagt og godkendt i HOK tirsdag, herunder hvilke job der fremadrettet vil blive ved HSGS i Varde og derfor også hvilke job som forsvinder i fremtiden.
Fredag klokken 1400 kunne skolechefen sige tak for indsatsen og byde på et glas portvin til nogle at de personer, som havde trukket et særligt stort læs i forbindelse med den hektiske uge på HSGS.


Samlet flytning april 2014
     Torsdag var der yderligere et samarbejdsudvalgsmøde omkring detaljerne i den kommende organisation og den forventede tidsplan for flytningen. HSGS planlægger på at flytte samlet til Varde i april 2014 og skolen forventer at modtage sit første sergentuddannelseshold i Varde sidst i april 2014.
     Fredag blev HSGS endelige bidrag til businesscasen tilrettet og klokken 1330 kunne sekretæren i arbejdsgruppen MJ Mads Timm trykke på send, så hele plankomplekset kunne sendes til HOK for videre behandling og senere fremsendelse til Forsvarskommandoen.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4559-HSGS---Haerens-Sergentskole--en-travl-uge-for-sergentskolen.htm.

Tweet