Nexter: Stor risiko ved Piranha 5 eller G5 1

man. 10. juni 2013


Kilde: NytKampfly.



Baggrund:
ons. 1. maj 2013: Lokal militærrådgiver kæmper for fransk firma
tirs. 30. april 2013: PMV'er vist frem i Oksbøl
tirs. 23. april 2013: Tysk redningskrans til det fynske
tirs. 23. april 2013: Danske lobbyister for militærindustrien
ons. 10. april 2013: PMV-snak i de fine gemakker
man. 25. mar. 2013: Våbenhandel til mindst tre mia.
tirs. 12. febr. 2013: Fem mandskabsvogne udvalgt til test
tirs. 12. febr. 2013: Fem kandidater tilbage

Den franske våbenproducent Nexter, der stiller op i den danske PMV-konkurrence med sit VBCI-køretøj, langer hårdt ud efter VBCI'ens konkurrenter.

Nexter´s chef for salg og forretningsudvikling i Europa, Alexandre Penley, har talt med nyhedsmediet nytkampfly.dk. Han er kritisk overfor konkurrenterne.
     For skud står primært FFG's G5 og General Dynamics' Piranha 5. Begge er helt nye køretøjer, som ikke har noget tilfælles med M113 G3/G4 og Piranha 3, pointerer han.

G5 - kun en prototype
     G5 produceres af FFG, som har stået for opgraderingen af Danmarks nuværende pansrede mandskabsvogne, M113, til G4-versionen. Men G5 er ikke 5. generation af M113 eren understreger Nexter.
     FFG har heller ikke selv bygget en PMV før. G5 er ikke solgt til nogen lande endnu, og der er kun bygget to prototyper. Skulle Danmark vælge G5 ville landet altså være launch customer, med de risici, som det indebærer, understreger Penley.
     Han spekulerer også i om FFG er stor og økonomisk robust nok til at være i live om 30 eller 40 år. Da Danmark skal operere køretøjet i mange år, er der brug for en partner, som også er her til den tid.

Piranha - også kun prototype
     Bag Piranha 5 står den amerikanske våbengigant General Dynamics schweiziske datterselskab Mowag. Selvom navnet er det samme, så har 5´eren iflg. Nexter ikke noget tilfælles med danskernes nuværende Piranha 3´ere, som er et af de køretøjer den nye PMV skal afløse.
     Ligesom G5 er Piranha 5 en prototype bygget i meget få eksemplarer, pointerer Alexandre Penley, der henleder opmærksomheden på, at Mowag ikke kunne få solgt Piranha 4´eren. Det projekt er derfor nu opgivet.

ASCOD - ikke prøvet af i kamp
     Også General Dynamics spanskbyggede ASCOD får hårde ord med på vejen. Den er færdigudviklet og moden, men har aldrig været i kamp. Og den nye ASCOD 2, som er solgt til UK, har intet tilfælles med den oprindelige.
     Desuden mener Penley at vide, at ASCOD-producenten Santa Barbara, der er ejet af General Dynamics, er i økonomiske problemer. Og hvis ikke der snart kommer en ny ordre, vil fabrikken blive lukket.

CV90 - et bæltekøretøj
     Eneste konkurrent, som Nexter ikke har noget særligt at sige om, er BAE System Hägglunds CV90 Armadillo, der af flere betegnes som favoritten. CV90 er et bæltekøretøj, der for det utrænede øje uden kendskab til militære køretøjer umiddelbart vil blive kategoriseret som en kampvogn.

VCBI - eneste i brug
     VBCI er det eneste af de fem deltagende køretøjer, der er i brug hos et lands militær i dag. Således bruges køretøjet i dag af den franske hær, der har fået leveret de første 500 ud af i alt 630 bestillinger.
     Ved deployeringen af franske tropper til Mali blev VBCI´ere sejlet til Dakar og derfra kørte de på egne hjul over 2.500 kilometer på få dage frem til Mali. Det havde krævet lastbiler med ladvogne at transportere bæltekøretøjer frem.

Nexter - fortaler for hjul
     Nexter ser sig selv som den eneste tilbageværende fortaler for hjulbaserede køretøjer, nu hvor finske Patria, til stor overraskelse for Nexter, er siet fra. General Dynamics har både hjulkøretøjet Piranha 5 og bæltekøretøjet ASCOD med i konkurrencen. Så de har et ben i hver lejr og kan ikke tale 100 procent til fordel for hjul.
     Penley er klar over, at den danske konkurrence oprindeligt var en bæltekonkurrence, og at Danmark har "en sød tand" for bælter. Han advarer mod at vurdere de deltagende hjulkøretøjers evner på baggrund af erfaringerne med Piranha 3, en ældre generation af køretøj end Piranha og VBCI. Og et køretøj, som reelt ikke passede til Afghanistan.

Hjul vs. bælter
     Alexandre Penley peger på:
     - Hjulkøretøjer som VBCI og Piranha ser mere venlige og "lastbilagtige" ud.
     - Gummibælter skal skiftes oftere end hjul. Rammer man en vejsidebombe med et bæltekøretøj og bælterne bliver smadret, så er man en "sitting duck". Et hjulkøretøj kan selv køre videre selv om op til fire af køretøjets otte hjul er smadret.
     - Langt mindre frirum mellem køretøjet og jorden ved et bæltekøretøj, hvilket gør den mere sårbar over for vejsidebomber.
     - Et bæltekøretøj er stærkest når det kommer til taktisk mobilitet, evnen til at manøvrere rundt på slagmarken. Nexter: En pansret mandskabsvogns primære opgave er at transportere folk fra A til B - ikke at udkæmpe panserslag.
     - Det er langt behageligere at køre store afstande i et hjulkøretøj end i et bæltekøretøj.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4505-PMV-Pansret-Mandskabsvogn--nexter-stor-risiko-ved-piranha-5-eller-g5-1.htm.

Tweet