Lej en jagt hos forsvaret



tirs. 4. juni 2013



"Vi vil gerne åbne arealerne mere for offentligheden."

Læs mere
  Læs mere om forsvarets udbud af jagt her.



Baggrund:
ons. 8. maj 2013: DAR: Kort nyt
tors. 10. nov. 2011: Private kan leje Oksbøl Øvelsesterræn
fre. 19. dec. 2008: Skjult støtte til de kongelige stiger
tirs. 15. nov. 2005: Fælles-jagt med nye jægere
tors. 13. okt. 2005: Sneppejagt på øvelsesplads
ons. 7. jan. 2004: Rævejagt

For første gang nogensinde udbyder Forsvaret jagten på flere af de militære øvelsesterræner rundt om i landet. Senere kommer både Varde Øvelsesplads og Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn til.

Civile jægere får mulighed for at gå på jagt på militære øvelsesterræner.
     I alt udbyder forsvaret godt 3.000 ha jagtareal fordelt på syv terræner i den første af tre udbudsrunder.
     De syv terræner er: Depotområdet Brinkhus ved Hjørring samt øvelsespladserne i Skive, Kulsbjerg ved Vordingborg og Antvorskov ved Slagelse. Desuden er Søgaardlejren (215 ha) med i første udbudsrunde sammen med Borris Skydeterræn, der udbydes som to separate jagtarealer på ca. 630 og ca. 650 ha.
     Til efteråret kommer Nymindegab skyde- og øvelsesterræn og Haderslev øvelsesplads på udbudslisten, så civile jægere kan leje jagten på områderne for tre år.
     Til efteråret bliver Varde Øvelsesplads udbudt.
     Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn bliver udbudt på særlige vilkår inden for det kommende års tid.

Råvildt og snepper
     Råvildt, sikavildt og kronvildt samt snepper, ænder, fasan og hare er blandt det vildt, som er muligt at få ram på i de udbudte områder, oplyser Forsvaret.
     Jægere vil kunne jage kronvildt eller pürsche råbukke på Borris Skydeterræn, som rummer Danmarks største samlede hedeareal. Desuden vil der på forskellige terræner være mulighed for at jage snepper, skyde ænder på træk samt afholde selskabsjagt med f.eks. fasan, hare og ræv på parolen over jagtbart vildt.

Vil åbne for offentligheden
     Chefen for miljø- og energiaafdelingen i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Boie Frederiksen, står for udbuddet af jagtarealerne og forklarer at det er et ønske fra forsvarsministeren, at offentligheden får mere adgang til de militære arealer, der ligger til grund for udbuddet. Udbuddet skyldes ikke et ønske om at få penge i kassen for jagtretten, siger han.
     - Det skyldes, at vi som led i vores generelle strategi gerne vil åbne arealerne mere for offentligheden, forklarer Boie Frederiksen.
     Han forventer, at jagten først og fremmest lejes af konsortier og måske i meget lille omfang af enkeltpersoner.
     - Forsvaret ser frem til at kunne byde de nye jagtlejere velkommen til at udnytte jagtpotentialet på forsvarets arealer.

Soldater har stadig førsteprioritet
     Men at leje en jagt hos forsvaret er med visse restriktioner - forsvaret vil altid have førsteret til at bruge området.
     - Det er klart, at hvis vi pludselig får brug for et øvelsesområde til en styrke, der måske skal sendes til Afrika, så kan det være nødvendig at aflyse en jagt, siger Boie Frederiksen.

Tidligere forbeholdt soldater og kongelige
     Indtil nu har det primært været forsvarets ansatte, der har haft mulighed for at svinge bøssen på øvelsesområderne.
     - Og så har de været brugt til repræsentative formål. I de enkelte områder har den lokale garnisonskommandant brugt det som begivenhed til at komme i kontakt med lokalsamfundet ved at holde jagt for naboerne, siger Boie Frederiksen.
     Endelig har de militære terræner i mere begrænset omfang været brugt til repræsentative formål på højeste niveau, så forsvarschefen har kunnet gå på jagt sammen med udenlandske kolleger eller med ministre og kongehusets medlemmer.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4493-Varde-Kaserne--lej-en-jagt-hos-forsvaret.htm.

Tweet